Til forsiden PUBLIKATIONER HVEM ER MED ? WEBMASTER

Samarbejdspartnere i SKOV-info:

Følgende institutioner er med i SKOV-info samarbejdet:

Dansk Skovforening

Dansk Skovforening er skovbrugets brancheorganisation. Den varetager skovbrugets erhvervsmæssige og faglige interesser. I dette arbejde tages også hensyn til bevarelsen af danske skoves naturværdier. Medlemmerne (inkl. statsskovbruget som er associeret medlem) ejer tilsammen 80% af Danmarks skovareal. Skovforeningen udgiver månedsbladet Skoven.

Amalievej 20
1875 Frederiksberg C
Tlf. 33 24 42 66
E-mail: info@skovforeningen.dk
Http://www.skovforeningen.dk

Skov og Landskab

Forskningscentret for Skov & Landskab (FSL) er en sektorforskningsinstitution under Miljø- og Energiministeriet. FSL skaber og formidler viden der kan bidrage til en bæredygtig og flersidig skovdrift, dyrkning af pyntegrønt samt park og landskabsforvaltning. FSL udgiver forskningsproduktioner og videnblade om skovbrug. FSL har også et kontor i Vejle samt forsøg spredt over hele landet. FSL beskæftiger omkring 120 medarbejdere.

Hørsholm Kongevej 11

2970 Hørsholm
Tlf. 35 33 15 00 
E-mail: sl@kvl.dk
Http://www.SL.kvl.dk

Hedeselskabet Hedeselskabet er en erhvervsdrivende fond der arbejder på markedsøkonomiske vilkår. Det løser opgaver vedrørende naturværdier og naturressourcer, nationalt og internationalt. Hovedsædet er i Viborg. Datterselskabet Hedeselskabet Skov og Landskab A/S beskæftiger 600 medarbejdere ved service, handel, produktion og entreprenørvirksomhed. Koncernens omsætning er godt 1 mia. kr. og Hedeselskabet Skov og Landskab A/S omsætter for ca 600 mio. kr. Hedeselskabet udgiver tidsskriftet Vækst.
Klostermarken 12, Postboks 110
8800 Viborg
Tlf. 86 67 61 11
E-mail: hedeselskabet@hedeselskabet.dk
Http://www.hedeselskabet.dk

Skov- og Naturstyrelsen

Skov- og Naturstyrelsen (S&N) hører under Miljøministeriet. S&N arbejder for en bæredygtig forvaltning af Danmarks natur og kulturressourcer. Det sker blandt andet gennem administrationen af den danske skovlovgivning, drift af Statens skove og tilsyn med at skovloven overholdes i de private skove. S&N har en central enhed i København og 19 lokale enheder. Der er ansat omkring 100 medarbejdere centralt og 1.100 på statsskovdistrikterne.

Haraldsgade 53
2100 København Ø
Tlf. 39 47 20 00
E-mail: sns@sns.dk
Http://www.skovognatur.dk

Skovdyrkerforeningerne

Skovdyrkerforeningerne er et landsdækkende konsulenttilbud til alle skovejere. Skovdyrkerforeningerne består af 14 lokale foreninger, der hjælper ejere med rådgivning, handel og praktisk skovarbejde. Skovdyrkerforeningerne løser desuden konsulentopgaver i udlandet. Skovdyrkerforeningerne ejes af medlemmerne. Der er 7.000 medlemmer eller 1/3 af landets skovejere. Tilsammen ejer de 80.000 hektar skov eller 15% af skovarealet. Omsætningen er 240 millioner kroner.

Amalievej 20
1875 Frederiksberg C
Tlf. 33 24 42 66
E-mail: info@skovdyrkerforeningen.dk
Http://www.skovdyrkerforeningen.dk