Juletræer og pyntegrønt - Skov-info nr. 9
Nobilis pyntegrønt
Plantningsforberedelse
For nobilis gælder det også, at kulturarealet skal være rent for ukrudt, nemt at færdes på og plante i.
Plantning
Nobilis plantes typisk i marts og april. Planterne er meget følsomme for rodudtørring ved flytning, og høj grad af omhyggelighed må anbefales.
Undlad at klippe den yderste række nobilis i pyntegrøntbevoksningerne. Det pynter på det lidt triste syn, den klippede bevoksning ofte frembyder.
Planteafstanden er normalt 1,25 m x 1,50 m. I visse tilfælde er der dog større afstand mellem rækkerne, så man senere i bevoksningens liv kan køre med lift. I forbindelse med plantning
indlægges kørespor.
Hegning
Ved normalt vildttryk er det ikke nødvendigt at hegne kulturer af nobilis.
Efterbedring
Nobilisplanter er som nævnt meget følsomme over for flytning, og selv ved omhyggelig plantning må man forudse en planteafgang på l0-20%. På grund af de store økonomiske krav, der
stilles til klippebevoksningen, er det i de første år nødvendigt at erstatte alle de planter, der går ud.
Kulturpleje
Der stilles ikke så store krav til renholdelse af en klippebevoksning som til en juletræsbevoksning. Arealerne skal dog særligt i de første år, hvor planterne er svage, holdes fri for ukrudt.
Det er endvidere vigtigt at fjerne eventuel løvtræopvækst, der kan ødelægge grøntet ved slid og beskygning.
Nobilis er generelt mere følsom over for de gængse kemiske ukrudtsmidler end nordmannsgran. Dette gør den mekaniske renholdelse de første par år til et mere oplagt alternativ.
Bruges kemi, skal man være meget præcis med doseringen og stort set kun benytte afskærmet sprøjtning.Vær opmærksom på at nobilis ikke tåler Karmex og Round-up. Kan
alternative metoder anvendes forsvarligt, bør de benyttes. For nobilis gælder i øvrigt de samme erfaringer med renholdelse som for nordmannsgran.
Overstandere
Der er flere steder anlagt nobiliskulturer under skærm af lærk, eller med lærk som forkultur, for at mindske frostrisikoen.
Lærkene skal fjernes, når nobilistræerne er over normal frosthøjde, og senest et par år før man begynder at klippe dem. Lærkene taber nålene, lige før grøntet klippes, og grønt belagt
med lærkenåle er usælgeligt. Tilsvarende gør sig gældende for juletræskulturer.
Gødskning
En god gødningstilstand giver træerne større nålefylde, bedre farve, flere nåleårgange, øget frosttålsomhed og flere internodiegrene.
I pyntegrøntkulturer gødes der efter lidt andre principper end i juletræskulturerne. De fleste nobilisbevoksninger findes i skoven. Indtil første klipning gødskes der som i en almindelig
juletræskultur. Herefter går man i princippet over til erstatningsgødskning. Hver gang der bliver klippet i bevoksningen, fjernes der næringsstoffer med grøntet. Disse erstatter man med
omkring 35 kg NPK med Mg og Cu pr. 1000 kg høstet pyntegrønt.
Tynding og pleje
Nobilis kræver meget lys og luft for at udvikle fyldige grene med den eftertragtede blå farve og for ikke at få algebelægninger på nålene. Derfor tyndes der temmelig kraftigt i
pyntegrøntbevoksninger.
Model for udtynding af nobilis pyntegrøntbevoksning.
Nobilis med veludviklet skørt. Ved rigtig drift af pyntegrøntbevoksningen bidrager produktionen fra skørtet betydeligt til den samlede indtjening
Den stærke tynding bevirker, at der er lys nok til at fremprovokere internodiegrene og skabe en genvækst af grønt på de efterladte grenstabbe fra tidligere klipninger af bevoksningen.
Det grønt, der vokser frem ned ad stammen under de øverste grenkranse, kaldes "skørtet".
Der kan produceres meget grønt på skørtet. Grenene herfra er efterspurgt til kransebinding og repræsenterer en betydelig værdi.
Efterhånden som træerne vokser op, opstammes de nederste to meter af træerne for at give plads til færdsel med stangsakse mv.
Efter behov fjernes løvtræopvækst. Der kan eventuelt pletvis fjernes højt ukrudt mekanisk med får eller kemisk for at lette færdslen og opsamlingen af de afklippede grene.
Høst af nobilis fra stige. Jo højere træerne bliver, jo bedre betaler det sig at øge perioden mellem klipningerne og dermed høste større mængder pr. gang.
Tynding sker ved at fjerne de grønneste træer og de hurtigst voksende til fordel for de blå, og i øvrigt sikre lys og plads til de tilbageværende. Bevoksningen tyndes 5-6 gange i den
periode, hvor træerne vokser fra 5 - 15 m i højden. Ved tyndingerne reduceres stamtallet fra omkring 5000 til 900 stk/ha.
Der skal i begyndelsen tyndes, lige før grenene i kronetaget når hinanden. Senere hen skal der tyndes, når skørtet viser aftagende vækst pga. for lille lystilgang. Udtynding kan eventuelt
ske i forbindelse med klippesæsonen, så er der mulighed for at høste den maksimale grøntmængde på udhugningstræerne.
Høst af pyntegrønt
Høstningen af grøntet begynder først i oktober og varer til ind i december. Klipning i varme perioder skal undgås, da det forøger risikoen for nåletab betydeligt.
Bevoksningerne klippes første gang, når de er omkring 2 m høje. Alle de pæne grene klippes af, og eventuelle juletræer skoves. Siden klippes hvert år den fjerde grenkrans, dvs.
nummer fire regnet fra toppen. Eller der klippes hvert andet år den fjerde og femte grenkrans. I ældre bevoksninger klippes hvert andet eller tredje år henholdsvis fjerde, femte og sjette
grenkrans plus skørtet.
I pyntegrøntbevoksninger i skoven bør man undlade at klippe den yderste række mod veje og stier. Så står træerne smukt grønne til jorden og dækker for det lidt triste syn af de
"barberede" stammer inde bagved.
Grøntet sorteres i henhold til Juletræsdyrkerforeningens vejledninger.
Der er tale om syv sorteringer: Ungdomsgrene, Unge dekorationsgrene, Blågrønne dekorationsgrene, Blå dekorationsgrene, Grønne mellemgrene, Blågrønne mellemgrene, Blå
mellemgrene. Den unge dekorationsgren forekommer ikke i alle bevoksninger og er derfor ikke markeret på figuren.
Nobilis pyntegrønt inddeles i 7 forskellige sorteringer, der produceres forskellige steder på træet på forskellige tidspunkter af træets udvikling.
Nogle købere vil kræver at grøntet sorteres efter andre retningslinier end de nævnte.
Grenene klippes i længder på 30 - 90 cm og med minimum tre kryds (se figuren). De bundtes med den længste gren nederst og alle med oversiden opad. Bundtet bindes stramt med
tråd eller polycordel placeret 1/3 fra grenbasis. De forskellige kvaliteter mærkes med hver sin farvede etiket.
De færdige bundter læsses på et pallesystem og/eller køres til læsseplads, hvor de løse bundter stilles på grenbasis i skygge og læ. Det er vigtigt selv i kortere tid at undgå store bunker. I
store bunker er der risiko for kraftig varmeudvikling. Man siger i sådanne situationer, at grøntet brænder sammen. Undgå at der kommer jord på grenene. I tørt og varmt vejr er det
risikabelt at klippe grønt. Skulle det ske, klarer grøntet sig bedst, hvis man lader bundterne stå på
stabbene i skygge på skovbunden. Man kan eventuelt overbruse dem med vand.
Læsning på lastbil foretages normalt af producenten.
En pyntegrøntgren afskæres højst 5 cm under et kraftigt kryds. Længden regnes fra sidste kryds til spidsen af grenen. "Krydsene" er markeret med rødt på grenen.
Bundtvægt til pyntegrønt. Når grøntet klippes, er det ofte vådt og indeholder meget vand. Bundterne skal holde vægt, når de kommer frem til køber, så husk at udtørring
undervejs kan reducere vægten med op til 30% under særlige omstændigheder.
| 