Skov- og Naturstyrelsen
Miljøministeriet

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Juletræer og pyntegrønt - Skov-info nr. 9

Nordmannsgran juletræer

Klargøring af arealer

Ved kulturanlæg i skov ryddes for kvas og eventuelt også for stød. Det er vigtigt, at kvaset fjernes eller knuses helt af hensyn til den fremtidige hyppige færdsel på arealerne. Samtidig lettes muligheden for en jordbearbejdning betydeligt. Kvasafbrænding er en enkel, men biologisk mindre forsvarlig løsning. Knusning af kvaset er en god losning, der bevarer næringsstofferne på arealerne og kan medvirke til at opretholde en bedre jordstruktur. Kvasknusning er relativt dyr, men de biologiske gevinster kan på længere sigt vise sig at opveje merudgiften.

Efter rydning af arealet jordbearbejdes med Kulla kultivator, spadeharve, eller en plov, gerne med grubber. Hvis ukrudtspresset er stort, er en forudgående behandling med f. eks. Round-up tilrådelig.

Reolpløjning vil på de lettere jorde være en behandlingsform, der kombineret med forudgående ukrudtsbekæmpelse nedsætter det efterfølgende behov herfor meget betydeligt.

Reol- eller dybdepløjning letter mekanisk renholdelse og nedsætter i det hele taget behovet for anvendelse af kemiske midler. Man skal imidlertid være opmærksom på, at der er tale om en radikal jordbearbejdningsform.

Den sterile mineraljord vendes op fra stor dybde (op til 1 m). En sådan jordbearbejdning kræver accept fra de lokale museumsmyndigheder. Mineraljordsdækningen standser ikke udviklingen af rodukrudt som kvik. Kvik skal bekæmpes før pløjning.

Et alternativ til dybdepløjning kan være en forberedende sprøjtning med Round-up på afhøstet mark, mens ukrudtet har godt fat. Når ukrudtet er visnet, bearbejdes jorden med f.eks. en tallerkenharve. Jorden skal så have lov til at falde godt sammen. Foråret efter kan der foretages en let harvning med efterfølgende tromling, hvorefter der plantes. Ønsker man en efterårsplantning, kan man kort tid efter sprøjtning plante direkte i stubben, hvis jorden ikke er for leret.

Plantning

Forårsplantning af nordmannsgran kan ske i marts/april og indtil begyndelsen af maj. Først i perioden skal man sikre sig, at jorden er frostfri og tilstrækkelig varm. Sidst i perioden skal man være opmærksom på risikoen for forårstørke. Efterårsplantning kan finde sted fra sidst i august til først i oktober, men bør ikke foretages på lokaliteter uden læ.

På markjord er maskinplantning hurtig og billig. Jo større arealer jo mere effektiv er denne løsning. Anvend kun kraftige maskiner, der sikrer, at planterne kommer godt i jorden, og at der trykkes ordentligt til om rødderne. På små arealer, i mange skovkulturer og hvor maskinerne har svært ved at komme til, plantes med spade. Til større skovkulturer og andengenerations markkulturer er der udviklet maskiner, så plantning kan foretages trods kvas og stød fra den foregående juletræskultur. Præcis plantning letter den efterfølgende renholdelse betydeligt, uanset om der er tale om mekanisk renholdelse eller afskærmet sprøjtning.

Planteafstanden varierer en del. Er målet at producere juletræer på op til 2 m's højde, skal man ved valg af planteafstand sikre, at træerne i hele vækstforløbet har plads nok til at udvikle sig. En planteafstand på 1,2 x

1,2 m er passende. Satser man på en produktion af små træer, kan man gå ned til 1 x 1 m.

I de klassiske kulturmodeller, hvor renholdelsen var baseret på bredsprøjtning af arealerne, var fastlæggelsen af kørespor samtidig med plantningen af central betydning. Udviklingen af redskaber til mekanisk renholdelse de første år og små traktorer til afskærmet sprøjtning og gødningsudbringelse har gjort behovet for de mange sprøjtespor mindre aktuel. Før plantning bør man under alle omstændigheder have gjort sig klart, hvordan man ønsker at holde kulturen ren og planlægge sporindlæggelse m.v. herefter. Plantning i forbandt muliggør mekanisk renholdelse både i rækken og mellem rækkerne, men stiller store krav til akuratesse Ved brug af traditionelle traktorer skal sporenes bredde være mindst traktorbredden + 2 m.

Veletableret, tilstrækkelig renholdt nordmannsgrankultur

Hegning

Det er nødvendigt at beskytte nordmannsgrankulturer mod hjortevildt og harer. Om vinteren æder vildtet skud og knopper. Beskyttelse ved hjælp af hegning er derfor næsten altid nødvendigt.

Der findes flere typer hegn. De elektriske hegn er de billigste og letteste at stille op. De traditionelle skovhegn er langt de mest effektive. Hegnshøjden skal normalt være 1,4 meter, på skrånende terræn lidt højere, eventuelt med overtråd. Galvaniserede jernrør anvendes ofte som pæle. De er lette at stille op og flytte sammen med hegnet.

Hegnet bør opsættes i forbindelse med plantningen.

Efterbedring

På trods af omhyggelig plantebehandling og plantning er det almindeligt, at en del af planterne går ud. Omfanget er meget afhængigt af klimatiske forhold, renholdelse og beskyttelse mod vildt. Planteafgang på 5 -15%, afhængig af træarten, er ikke usædvanligt.

De økonomiske kalkulers høje udnyttelsesgrad forudsætter, at stort set alle planterne kommer igennem. Det er derfor nødvendigt at efterbedre de første år.

Kulturpleje

Der er både fordele og ulemper ved ukrudtsvækst på kulturarealet.

Fordele ved ukrudt:

• Udvaskning af næringsstoffer mindskes formodentlig.
• Giver en lævirkning, der nedsætter fordampningen fra kulturplanterne og kan medvirke til at forbedre mikroklimaet.
• Ukrudtets rodnet holder på humuslaget ved kraftig vind og nedbør.

Ulemper ved ukrudt:

• Øget konkurrence om lys, vand og næringsstoffer.
• Fysisk skadevirkning ved indgroning og slid på træerne.
• Græsvegetation giver risiko for forårsfrostskader, fordi den isolerer, så varmen ikke optages i jorden om dagen og afgives om natten.
• Risikoen for musegnav øges.
• Vanskeliggør færdsel, når der skal fældes juletræer eller klippes pyntegrønt.

Ulemperne vurderes normalt som økonomisk mest tungtvejende. Derfor sættes der ind på bekæmpelse af ukrudtet. Tidligere var det god latin at stræbe mod totalt ukrudtsfrie kulturer. Meget tyder på, at mindre mængder ukrudt, specielt hvis det hovedsageligt findes mellem rækkerne, ikke har den store betydning.

Det er mest effektivt og rationelt at anvende kemiske midler. Anvendelsen og omfanget heraf bør imidlertid kun ske efter grundige overvejelser omkring ukrudtstrykket og konsekvenserne for miljøet.

De seneste år er en lang række af de gængse midler blevet revurderet og efterfølgende forbudt p.g.a. deres miljøskadelige virkninger. Samtidig er brugen af dybdepløjning forud for plantning blevet mere udbredt, og udviklingen af teknikker til mekanisk renholdelse har taget fart. Hovedparten af den kemiske ukrudtsbekæmpelse foretages i dag, med skånsomme midler og overvejende som afskærmet sprøjtning. Plansprøjtningens dage er de fleste steder forbi. Den er både dyr og unødvendig. Der bør kun anvendes pesticider efter en konkret vurdering af behovet på det enkelte areal og med så små doser som muligt og kun på den del af arealerne hvor behovet er reelt. Det er klogt at spørge skovbrugkonsulenten til råds, før man begynder.

Oversigt over renholdelsesmetoder i juletræs- og pyntegrøntkulturer

Græssende får kan i et vist omfang mindske konkurrencen fra ukrudtet og holde det nede så mekaniske skader undgås.

Nyere plejeformer

Der eksisterer en lang række alternativer til den kemiske ukrudtsbekæmpelse. Bedømt ud fra effekten og omkostningerne vurderes den mekaniske renholdelse og fåregræsning at være realistiske alternativer i øjeblikket.

Mekanisk renholdelse er dyrere og kræver hyppige rensninger og dermed intensivt tilsyn med kulturerne. Får, der kan sættes ind efter 2. eller 3. vækstsæson, kræver ligeledes tilsyn. De forædlede kødracer Shropshire, Leicester, Dorset, Oxforddown og Suffolk har givet de bedste resultater i forbindelse med græsning af ukrudtet og minimering af skader på træerne.

Udviklingen af ikke-kemiske metoder til renholdelse går stærkt i øjeblikket. Det er muligt at klare sig helt uden kemi. Man må i så tilfælde være indstillet på at acceptere længere omdriftsalder, højere omkostninger og måske også lidt lavere udbytte.

Løsningen kan for nærværende være en kombination af grundig arealklargøring, eventuelt dybdepløjning, mekanisk renholdelse de første par år og siden afskærmet sprøjtning efter behov.

Vær under alle omstændigheder opmærksom på, at man ved at forlade den rene kemiske behandling også skal have vilje til en administrativ og arbejdsmæssig omstilling. Denne får indflydelse på valg af plantnings- og dyrkningssystem og kræver i alle tilfælde et mere intensivt tilsyn med kulturen. Noget der under alle omstændigheder kan vise sig at være pengene værd.

Bekæmpelse af skadedyr og svampe

Nordmannsgran angribes af forskellige insekter og svampe:
Almindelig ædelgranlus
Oldenborre
Viklere
Spindemider
Galmider
Koglehalvmøl
Stor nåletræssnudebille
Ædelgranrust

Et overset luseangreb kan få katastrofale følger for årets juletræshøst

Mange topskud knækker, når sangfuglene i forsommeren sætter sig på dem før de er begyndt at forvedde. Imødegå problemet ved at efterlade spredte træer fra den foregående kultur eller opsætte deciderede fugle pinde, der kan benyttes som sangposter.

Af størst betydning er ædelgranlus, som især angriber træer med dårlige livsbetingelser, enten fordi de står på forkert jordtype, er i dårlig ernæringstilstand eller på anden vis ikke er plejet godt nok.

Moderlusene ses som hvide, voksklædte klatter, mens luselarverne fremtræder som små, sorte prikker på undersiden af de nye skud kort tid efter udspring. Det er vigtigt at undersøge kulturerne for lus flere gange i løbet af foråret og forsommeren. Luseangreb kan være ødelæggende for årets juletræer. Når træerne er omkring 1 m høje, stiger risikoen for luseangreb betydeligt. Man bør derfor være ekstra opmærksom fra dette tidspunkt.

Udprægede lusetræer ringes så de går ud og lades stå frem til vinteren. På dette tidspunkt er også lus og æg døde, og træerne kan fjernes fra kulturen uden risiko for yderligere spredning af lusene. Træer med særlig kraftige angreb af andre skadevoldere bør også fjernes fra bevoksningen. Hvis man i sin juletræsdrift er i stand til at holde et højt niveau af prædatorer, dyr som lever af skadevolderne, og parasitter, kan virkningerne af insektangreb holdes nede. Erfaringer fra bla. Tyskland viser god effekt af etablering af myretuer. Mejser er store insektædere. Vinterfodring kan være med til at opretholde en stor bestand, der så kan tage sig af insekterne i foråret og om sommeren.

Større luseangreb er det tilrådeligt at bekæmpe. Da biologisk bekæmpelse på friland endnu er meget vanskelig at kontrollere, er brugen af forskellige kemiske midler stadig det mest effektive.

Bekæmpelse af ædelgranlus, viklere og møl.

I skemaet er givet en vejledning. Bekæmpelsen kan ske i april/maj før udspring og evt, forebyggende i september/oktober.

Forskningscentret for Skov & Landskab udgiver en serie videnblade om juletræer og pyntegrønt. Heri indgår sprøjteinformationsblade, der beskriver alle gængse bekæmpelsesmidler, og blade, der også beskriver mere miljøvenlige metoder.

Galmider kan indimellem være et problem, som kræver bekæmpelse. På agerjord kan der opstå problemer med oldenborrelarver, som gnaver på rødderne. Ved en grundig jordbearbejdning i forbindelse med plantning kan man mekanisk fjerne en del af skadevolderne. Angreb af vikler og møl er sjældent alvorlige i juletræskulturer. I pyntegrøntbevoksninger af nobilis kan bekæmpelse blive nødvendig.

Gødskning

Det er vigtigt, at jorden indeholder de for planternes vækst nødvendige næringsstoffer i den rette koncentration. En god gødningstilstand, hvor balancen mellem nærigsstoffer er i orden, giver større nålefylde, bedre farve, flere nåleårgange, flere grene og øget frosttålsomhed.

Da næringsindholdet kan variere meget fra sted til sted, må det anbefales at få udarbejdet en opgørelse over gødskningsbehovet på det enkelte areal. Styringsværktøjet er dels jordbunds- og nåleanalyser dels kvælstofprognoser. Jordbundsanalysen kan betragtes som den indikator, der afgør hvorvidt juletræsdyrkning overhovedet er mulig. Nåleanalyserne kan give et fingerpeg, om beholdningen af næringsstoffer i jorden er passende for træarten og dermed danne baggrund for de justeringer, der kan løfte kvaliteten af produktionen.

Man skal passe på ikke at overdosere med et næringsstof, da det så blot vil udløse en relativ mangel på andre næringsstoffer.

I de fleste tilfælde kan der ved gødskning anvendes en standard NPK-gødning med mikronæringsstoffer, f. eks. 23-3-7 med Mg/Cu/B. Af hensyn til begrænsningen af udvaskning bør gødskning ske efter princippet lidt men tit i stedet for en gang i løbet af vækstsæsonen. Det anbefales, at den maksimale kvælstofmængde pr. ha og år ikke overstiger 70 kg. Vær opmærksom på, at der for de fleste nordmannsgrankulturer er fastsat normer for den mængde kvælstof, der må udbringes.

Hvis træerne er gulgrønne i juli/august, kan dette, hvis der er tale om kvælstofmangel, afhjælpes ved gødskning med kalksalpeter i august måned.

Ved punktgødskning - præcis dosering omkring det enkelte træ - kan der spares en hel del i forhold til traditionel bredgødskning. Man skal imidlertid være meget opmærksom på ikke at overdosere, da man så kan fremkalde svidningsskader. Som ved bekæmpelse af ukrudt bør behovet være styrende for gødskningsstrategien.

Vækstregulering af juletræer

Det er nødvendigt med høje udbytter af salgbare træer i kulturerne, hvis de store investeringer skal være forsvarlige.

Det er derfor naturligt, at producenten, udover de hidtil nævnte dyrknings og plejetiltag, på et tidligt tidspunkt ser på træernes formudvikling og foretager mulig regulering af denne. Man skelner mellem kemisk vækstregulering og to former for mekanisk tilretning: reparationsklipning og formklipning.

Vækstregulering

Egentlig vækstregulering koncentrerer sig om at sikre en ensartet længde på topskuddet. For lange topskud giver åbne juletræer. Mange internodie grene (grene fra knopper mellem grenkransene) kan sløre virkningen af for lange topskud.

Der eksisterer ingen godkendte kemiske vækstreguleringsmidler.

Der arbejdes for tiden med to interessante metoder. Afpilning af nåle på topskuddet og påsætning af sorte rør, der mindsker lystilgangen og dermed sætter væksthastigheden ned.

Tilklipning

Ved reparationsklipning beskæres to eller flere topskud således, at det bedst egnede bliver tilbage. Denne beskæring finder sted fra kulturens andet år og frem til afdrift. Endvidere tilklippes træer med asymmetrisk vækst således, at skaden minimeres. Denne tilpasning bør først finde sted, når træerne er ca. 1 meter høje, og fortsættes frem til afdrift. Reparationsklipning kan foretages hele året rundt, undtagen i skudstrækningsperioden.

Tidlig afklipning af de ubrugelige, nederste grene kan være en fordel. Man letter den afskærmede sprøjtning, mindsker risikoen for algedannelse og har klaret en væsentlig del af stabklipningen, der alligevel skal foretages i forbindelse med oparbeidningen af juletræerne. Samtidig præsenterer kulturen sig bedre i salgssituationen. Tidlig stapklipning har en beskeden begrænsende effekt på topskudslængden. Ulempen er den relativt store omkostning.

Korrekt formklippet nordmannsgran juletræ.

Det kan altid betale sig at klippe tveger i en juletræskultur. Undlader man, er det ensbetydende med et nej tak til et salgbart juletræ. Bevar den tvege med de fleste og kraftigste knopper i den kommende grenkrans og de fleste internodieknopper

Juletræets højde måles fra fældesnittet til det punkt på topskuddet, hvortil øverste grenkrans kan nå, når den bøjes op langs topskuddet

Egentlig formklipning har været forsøgt i en årrække og praktiseres i et vist omfang. Ved formklipning tilstræbes det at frembringe det ideelle træ, hvor bredden er ca. 65% af højden, og hvor formen er helt perfekt.

Arbejdet med formklipning er omfattende og må udføres hvert år. Frem for alt er det nødvendigt at fortsætte formklipning, hvor den er begyndt. Søg professionel rådgivning før du går i gang. Udført rigtigt og konsekvent kan det øge udbyttet til 8O-9O%.

Høst af juletræer

Som omtalt under afsætning indledes høsten med en udmærkning af juletræerne. Man opnår den bedste vurdering af kulturen ved selv, eller sammen med en konsulent, at stå for mærkningen frem for at lade køberen forestå denne. Mærkningen danner udgangspunktet for en salgsaftale, en slutseddel, hvori alle vilkår er fastlagt.

Udmærkningen af nordmannsgran sker i to sorteringer, primatræer og sekundatræer, efter form, farve og fylde. Sorteringen foretages efter "Sorteringsvejledning for juletræer samt nobilis og nordmannsgran pyntegrønt" udarbejdet af Juletræsdyrkerforeningen.

Høst af træer sker normalt fra 15. november til midt i december, således at træerne kan være fremme på salgsstederne i god tid før jul. Høst bør ikke foretages i varme perioder, da dette kan medføre nåletab.

Salgsklar, stabklippet juletræskultur af nordannsgran. Stappen skal være renpudset og udgøre mellem 5 og 15% af træets højde afhængig af størrelsesgruppen, når det er fældet.

Til fældning kan man bruge buesav, kratrydder eller motorsav. Det færdige træ skal have den korrekte stabhøjde og være fri for rester af græs, lav, slyngplanter o.lign. Det er salgsteknisk en fordel at bundklippe træerne - lave stabben - inden køber ser på kulturen. Der fjernes en masse halvdårlige grene, og træerne præsenterer sig bedre.

Træerne snøres eller nettes efter aftale med køber for at beskytte dem og for at lette håndtering og transport. Netning er dyrere i materialer, men med den nuværende teknologi er metoden både hurtigere og mere skånsom. Den ønskes i dag af et flertal af købere.

De færdige træer læsses på paller i bevoksningen eller samles på en central læsseplads, hvor læsning på lastvogn finder sted. Læsningen udføres normalt af producenten. På læssepladsen skal træerne helst ligge i skygge for at undgå nåletab.

Det er vigtigt, at hele oparbejdningsprocessen nøje lever op til de aftalte vilkår.

Netning af juletræer

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2004, © Skov- og Naturstyrelsen.