Juletræer og pyntegrønt - Skov-info nr. 9
Lønsomhed
Resultatet af en professional dyrkers indsats illustreres af de økonomiske kalkuler for nordmannsgran og nobilis.
Der er anvendt planter af høj kvalitet og god proveniens. Plantningen er udført omhyggeligt på velegnede og beskyttede lokaliteter. Kulturetableringen er hvert år blevet fulgt op med
intensiv pleje. Gunstige klimaforhold øger udbyttet. En god portion held er også nødvendig for at opnå de bedste resultater.
Den fremtidige markedsudvikling er af afgørende betydning for det gennemsnitlige udbytteniveau. En væsentlig stigning i produktionen uden for Danmarks grænser vil føre til skærpede
kvalitetskrav og dermed lavere udbytteniveau. En del af midlerne fra produktionsafgifterne skal understøtte forskning, så producenterne kan øge både kvalitet og udbytteprocent.
I eksemplet med nordmannsgran er der regnet med, at 60% af træerne kan sælges enten som prima- eller sekundatræer. Udbytteprocenten er i gennemsnit for Danmark skønnet til at ligge på omkring 40. I den situation vil det gennemsnitlige årlige udbytte falde
fra 13.000 kr. pr. år ved 60% til 6.700 kr. pr. år ved 40%. Investeringen vil stadig være den samme.

I de seneste år er der importeret meget store mængder nordmannsgran frø. Det har gjort planterne billigere, men ikke nødvendigvis bedre. Der er i løbet af de seneste 10-15 år
tilplantet meget store arealer med nordmannsgran og nobilis.
Juletræsdyrkerforeningen forventer at produktionen af nordmannsgran juletræer i år 2002 vil være 2 til 3 gange så stor som i 1996. For nobilis pyntegrønt forventes en stigning i samme
periode på ca. 30%.
På agerjord skal en juletræsproduktion konkurrere med en traditionel landbrugsafgrøde.Til den uerfarne dyrker kan det kun siges: Søg professionel rådgivning hos både en landbrugs-
og en skovbrugskonsulent for at sikre, at investeringen er vel anbragt.
Man skal desuden holde sig for øje, at man i landbruget kender afkastet af investeringen allerede efter én vækstsæson. For juletræernes vedkommende varer det 8 - 15 år og for
pyntegrøntet flere årtier.
Forventningerne til prisudviklingen spiller en afgørende rolle i forbindelse med beslutningen om omlægning fra traditionelle landbrugsafgrøder til dyrkning af juletræer og pyntegrønt. Man
skal ikke regne med, at de samlede etableringsomkostninger falder. Lavere plantepriser i 1997 opvejes rigeligt af den dyrere renholdelse, som de skærpede miljøkrav resulterer i. Det
bliver vanskeligere at sælge sekunda kvaliteter i takt med, at udbudet stiger. En effektiv markedsføringsindsats vil sikre afsætningen af kvalitetsprodukter, men fører næppe til stigende
priser.
En omstilling fra kornavl til juletræsdyrkning eller pyntegrøntproduktion er teknisk set ikke nogen vanskelig proces. At gå den anden vej er dyrt.
|