|
|
|||
God og flersidig skovdrift
|
|
|
|
|
De danske skove skal drives efter principperne om god og flersidig skovdrift. Der skal tages hensyn til både træproduktion, landskab, naturhistorie, kulturhistorie, friluftsliv og miljøbeskyttelse, men ud fra en helhedsbetragtning, så man prioriterer de værdier højt, som betyder noget i den enkelte skov og for den enkelte ejer. Samtidig er det et mål at sikre tilbageværende naturskov og få mere urørt skov.
Der ydes tilskud til private skovejere, som ønsker at gøre en ekstra indsat for nogle af disse hensyn. Dette hæfte giver en kort introduktion til den del af tilskudsordningen om fremme af god og flersidig skovdrift, der handler om særlige driftsformer samt friluftsliv. Det kan f.eks. være pleje eller retablering af særligt værdifulde naturområder eller fortidsminder, eller det kan være anlæg for friluftslivet. I dette hæfte kan du også læse om mulighederne for erstatning for udlæg af urørt skov.
Flere oplysninger findes i vejledning nr. 2 og i ansøgningsskemaerne (F1 samt G3, G4 og U2). Det lokale statsskovdistrikt kan fortælle mere om mulighederne, ligesom skovbrugskonsulenterne kan hjælpe - også med det praktiske.
For at få tilskud skal du være privat ejer af en skov. Selskaber, fonde og foreninger betragtes som private ejere. Tilskud udbetales normalt til ejeren.
Du kan få tilskud til pleje og vedligeholdelse af de skov- og naturtyper, der er vist i skemaet på næste side. Indgrebene kan kombineres på de forskellige naturtyper. Skemaet viser hvilke indgreb, der er typiske for den enkelte skov- eller naturtype.
For at få tilskud til naturarealer som enge, heder og vådområder skal arealerne være en integreret del af skoven. Det vil sige, at arealerne skal ligge i skoven eller i umiddelbar tilknytning til skoven.
Skoven skal være fredskovspligtig eller på mindst 0,5 ha, og være mindst 40 m bred. Skoven skal bestå af træarter, der inden for et rimeligt tidsrum vil kunne danne sluttet skov af højstammede træer.
Generelt gælder det, at for at få tilskud til pleje, må du respektere følgende:
Kun i særlige tilfælde kan dette fraviges og kun efter aftale med det lokale statsskovdistrikt. Det lokale statsskovdistrikt kan endvidere stille betingelser for tilskuddet. Det kan f.eks. være et krav om, hvilken metode man skal anvende, at man fjerner det huggede træ, at man undlader at oprense grøfterne eller overholder bestemte tidspunkter for arbejdets udførelse. Alt efter lokaliteten kan statsskovdistriktet f.eks. kræve at et vådområde ikke udnyttes til ande- eller fiskeopdræt, at det opgravede materiale fjernes, eller at mulighed for offentlig adgang til arealet bevares. Der kan også stilles betingelse om valg af hegnsmaterialer, dyreart og græsningstryk på enge, heder, overdrev eller i egekrat.
Nogle projekter kræver dispensation fra skovloven eller naturbeskyttelsesloven. En eventuel dispensation fra skovloven bliver givet samtidig med, at der gives tilsagn om tilskud. Hvis projektet kræver en dispensation fra naturbeskyttelsesloven, skal du indhente denne i amtet, inden du søger tilskud. Skovbrugskonsulenterne kan hjælpe med at indhente de relevante tilladelser hos de pågældende myndigheder (se adresserne på side 11).
Ved stævning udnytter man træernes evne til at danne stødskud - skyde fra træstubbene. Stævning var tidligere en udbredt driftsform, typisk i ellesumpe og blandingsskove. Nogle steder er bøg også drevet som stævningsskov, skønt den ikke skyder så villigt fra stubben. Ask, rødel, eg; lind, avnbøg, elm og hassel er alle velegnede til stævningsdrift.
Du kan søge om tilskud til at fortsætte stævningen af skov, der allerede drives sådan eller som tidligere har været drevet som stævningsskov. Hvis man ønsker tilskud til at genoptage stævningsdrift i en bevoksning vurderer det lokale statsskovdistrikt, om bevoksningens naturværdi er størst ved stævningsdrift eller ved at bevare bevoksningens nuværende tilstand. Det sidste er især aktuelt, hvis bevoksningen har ligget urørt hen i en længere årrække, og derfor kan betragtes som urørt naturskov.
Tilskuddet gives til selve stævningen. Mindre bevoksninger stævner man i en omgang, mens arbejdet i større bevoksninger bør strækkes over flere år. Der kan tidligst søges om tilskud til stævning af samme areal efter 15-25 år.
Man kan få tilskud til at rydde uønsket opvækst som småtræer og buske på enge, heder og overdrev, samt i egekrat, på fortidsminder og ved vådområder. Man kan også få tilskud til at rydde større træer f.eks. nåletræer i egekrat.
Tilskuddets størrelse vil alhænge af, hvor omfattende arbejdet er.
Der gives tilskud til slåning af heder, enge, overdrev og andre græsarealer. Det lokale statsskovdistrikt kan stille krav om f.eks. et fast antal høslæt pr. år, hvornår arealet skal slås eller at høet eller lyngen skal fjernes fra arealet. Hvis høet kan udnyttes, reguleres tilskuddet efter dette.
Mange enge, overdrev eller heder kan holdes fri for opvækst, hvis der afgræsses med kreaturer, heste, får eller andet. Det samme gælder græsningsskove og nogle stævningsskove og egekrat.
Du kan få tilskud til at hegne arealer, som skal afgræsses i en periode på mindst 5 år, men der gives ikke tilskud til selve dyreholdet.
Nogle natur- eller kulturhistoriske værdier kan skades af normal lovlig skovningspraksis. Skånsom skovbehandling kan f.eks. være retningsbestemt fældning, udkørsel i stedet for udslæbning, kun udkørsel i frostperioder, ingen jordbearbejdning og håndplantning. Tilskud opgøres som ekstra omkostninger i forhold til normal praksis.
Du kan få tilskud til gennem selektiv tynding at fremme løvtræ i nåletræskulturer. Tilskuddet gives til udrensning i kulturen, hvor der tages særlig hensyn til indblandingen af løvtræ. Det er en forudsætning, at der i forvejen er en vis andel af selvforynget løvtræ på arealet, og at den første udrensning endnu ikke er gennemført.
Du kan få tilskud til selektiv tynding i nål hvis:
Vand er et vigtigt naturelement i skoven, men mange våde områder er drænet for at forbedre skovenes produktivitet. Du kan få tilskud til at genetablere naturlige vådområder og lukke dræn og grøfter.
Amtet skal altid kontaktes, inden du foretager indgreb i vådområder.
Du kan også få tilskud til andre typer af projekter, hvis du derigennem kan bevare særlige skovtyper, naturværdier eller kulturhistoriske værdier. Kontakt din skovbrugskonsulent eller det lokale statsskovdistrikt for at høre nærmere om udformning og ansøgning.
Egekrat er afte rester af den oprindelige skov i Midt- og Vestjylland. Deres særprægede udseende skyldes først og fremmest, at de i århundreder har været drevet med stævning, græsning eller i plukhugst, hvor de bedste træer er fjernet til tømmer.
Egekrat skal bevares og må ikke ændres i følge skovloven. I et bevaringsværdigt egekrat er det derfor ikke tilladt at skifte til en anden træart. Hvis arealet forynges, skal det ske med eg fra den gamle bevoksning, evt. ved stævning eller ved at udnytte det naturlige frøfald. Alle ejere af egekrat bliver kontaktet af det lokale statsskovdistrikt med et forslag til sikring af egekrattet. Statsskovdistriktet vurderer de økonomiske konsekvenser for ejeren og hvilken erstatning, der kan tilbydes. Aftalen om sikring af egekrattet tinglyses på ejendommen. Læs mere i folderen: „Orientering om registrering og bevaring af egekrat", som er udsendt til alle ejere af egekrat.
Derudover kan pleje med tilskud være aktuelt for egekrattene.
Hvis din skov har et særlig højt naturindhold, kan du få erstatning for at udlægge urørt skov.
Erstatningen dækker nedgangen i ejendommens værdi som følge af udlægget af urørt skov. Beløbet afhænger af de udlagte bevoksninger, typisk højest for gammel eg og bøg, og af omfanget.
Udlæg af urørt skov indebærer i al fremtid:
Derimod lægges der ikke restriktioner på jagt og færdsel.
Udlæg af urørt skov tinglyses på ejendommen. Der skal anvendes særligt ansøgningsskema (F1 og U2).
Normalt skal pleje af et areal senest være sket 1 år efter tilsagnet om tilskud er givet, men de nærmere vilkår aftales individuelt med ansøger. Nogle aftaler kan være permanente, f.eks. urørt skov. Udbetaling af tilskuddet tilpasses varigheden af aftalen.
Du kan søge om tilskud til projekter, der fremmer forståelsen og mulighederne for oplevelser i skoven. Projekter i bynære skove, der giver offentligheden øget adgang til skoven efter samme regler som gælder i offentligt ejede skove, kan opnå et forhøjet tilskud.
Projekterne skal gøre det mere attraktivt at færdes i skoven. De skal være af blivende værdi og frit tilgængelige for publikum. Samtidig skal projekterne udformes, så de tager hensyn til de nuværende natur- og produktionsværdier i skoven.
Som eksempler på projekter, som man kan få tilskud til, kan nævnes:
Tilskud ydes efter konkret vurdering med udgangspunkt i følgende vejledende satser:
Plejeindgreb |
Tilskud |
Stævning |
6.000 - 10.000 kr./ha |
Rydning af opvækst |
2.000 - 6-000 kr./ha |
Slåning |
500kr./ha/år |
Hegning |
10 -30 kr./m |
Skånsom skovning |
10 - 30 kr./m3 eller 1.000 - 7.000 kr./ha |
Selektiv tydning |
2.000 - 3.000 kr./ha |
Retablering og oprensning |
2 - 5 kr./m2 |
Særlige plejaftaler |
Efter konkret vurdering |
Sikring af egekrat |
0 - 10.000 kr./ha |
Urørt skov |
5 - 50.000 kr./ha (vejledende) |
Friluftsliv |
Fastsættes individuelt (op til 100% af
udgifter til materialer og arbejdsløn, ingen tilskud til administration). |
Tilskud til egekrat athænger at, hvilke plejeindgreb der aftales.
De udbetalte tilskud er skattepligtige. Skov- og Naturstyrelsen indberetter udbetalingen til Told & Skat. Hvad angår fradrag gælder almindelige regler i ligningsloven. Hvor der er tale om erstatning gælder særlige regler.
En ansøgning skal indeholde:
Ansøgningen skal sendes til det lokale statsskovdistrikt. Husk at afklare eventuelle forhold vedr. beskyttede naturtyper og fortidsminder med amtet, inden du ansøger om tilskud. Særlig tilladelse efter skovloven gives sammen med tilsagnet om tilskud.
Skovbrugskonsulenterne rådgiver i forbindelse med ansøgning om tilskud og udformning af plejeprojekter. Konsulenterne har stor erfaring med tilskudsansøgninger. De ved hvilke muligheder, der er for tilskud, og hvad der kan lade sig gøre i praksis. De sikrer også, at de rigtige oplysninger kommer med i ansøgningen. Dermed undgås forsinkelser af sagen. Du kan få oplysninger om den nærmeste konsulent ved at henvende dig til en af de organisationer, der er nævnt nederst på side 11.
Man kan løbende søge om tilskud til særlig drift, friluftsliv og urørt skov. Du får svar på din ansøgning ca. 3 måneder efter ansøgning. I særlige tilfælde kan sagsbehandlingen dog tage længere tid.
For at få tilskud til et projekt, skal foranstaltningerne for den enkelte skov- eller naturtype tilsammen kunne give et tilskud på 5.000 kr. eller derover. Du kan ikke få tilskud til projekter, der allerede er påbegyndt eller gennemført. Der gives heller ikke tilskud til aktiviteter, der allerede er finansieret via andre tilskudsordninger.
Projekter, der strider mod lovgivning eller tinglysning på ejendommen, kan kun få tilskud, hvis der forinden er givet dispensation. Du kan ikke få tilskud til aktiviteter, som du allerede er forpligtet til at udføre efter skovloven eller anden lovgivning.
Hvis der sker ændringer, så projektet ikke gennemføres som forudsat i ansøgningen, skal statsskovdistriktet underrettes om ændringen inden en måned. Hvis projektet opgives, inden den første rate af tilskud er udbetalt, kan du søge tilskud igen.
Hvis du giver fejlagtige eller utilstrækkelige oplysninger eller fortier forhold, som har betydning for tilsagnet om tilskud, bortfalder tilskuddet helt eller delvist. Udbetalt tilskud kan kræves tilbagebetalt med renter.
Det er også muligt at få tilskud til forsøg i det praktiske skovbrug, som fremmer særlig drift, urørt skov, egekrat eller friluftsliv. Tilskuddene uddeles en gang årligt, og der annonceres særskilt for muligheden. Rekvirer vejledning nr. 3 hos det lokale statsskovdistrikt, hvis du har interesse herfor.
Der kan også gives tilskud til registrering af nøglebiotoper i skoven. Nøglebiotoper er typisk små naturområder i skoven, som har særlig betydning for dyre- og plantelivet. En registrering af nøglebiotoper sker som en del af driftsplanlægningen og er et redskab til at fokusere på områder, der kræver særlig drift eller pleje.
Vejledning nr. l a,- registrering af nøglebiotoper og Skov Info nr. 24 fortæller mere om ordningen.
De fås hos det lokale statsskovdistrikt eller hos skovbrugskonsulenterne.
Buderupholm Statsskovdistrikt,
Mosskovgård, Møldrupvej 26,
9520 Skørping.
Tlf. 98 39 10 14
www.sns.dk/Buderupholm/
Feldborg Statsskovdistrikt,
Feldborggård, Bjørnkærvej 18,
7540 Haderup.
Tlf. 97 45 41 88
www.sns.dk/Feldborg/
Fussingø Statsskovdistrikt,
Tingtofte, Vasevej 7, Fussingø,
8900 Randers.
Tlf. 86 45 45 00
www.sns.dk/Fussingoe/
Gråsten Statsskovdistrikt,
Egene, Felstedvej 14,
6300 Gråsten.
Tlf. 74 65 14 64
www.sns.dk/Graasten/
Haderslev Statsskovdistrikt,
Ulfshus, Christiansfeld Landevej 69,
6100 Haderslev.
Tlf. 74 52 21 05
www.sns.dk/Haderslev/
Hanherred Statsskovdistrikt,
Langdal, Ejstrupvej 24,
9460 Brovst.
Tlf. 98 23 54 22
www.sns.dk/Hanherred/
Klosterhedens Statsskovdistrik,
Sønderby, Gl. Landevej 35, Fabjerg,
7620 Lemvig.
Tlf. 97 81 00 33
www.sns.dk/Klosterheden/
Lindet Statsskovdistrikt,
Lindetskovgård, Skovridervej 1, Lindet,
6510 Gram.
Tlf. 74 82 61 05
www.sns.dk/Lindet/
Nordjyllands Statsskovdistrikt,
Byfogedgården Set. Laurentiivej 148,
9990 Skagen.
Tlf. 98 44 19 11
www.sns.dk/Nordjylland/
Oxbøl Statsskovdistrikt,
Ålholt, Ålholtvej 1,
6840 Oxbøl.
Tlf. 76 54 10 20
www.sns.dk/Oxboel/
Palsgård Statsskovdistrikt,
Vester Palsgård, Palsgårdvej 9,
7362 Hampen.
Tlf. 75 77 10 24
www.sns.dk/Palsgaard/
Randbøl Statsskovdistrikt,
Gjøddinggård, Førstballevej 2,
7183 Randbøl.
Tlf. 75 88 31 99
www.sns.dk/Randboel/
Silkeborg Statsskovdistrikt,
Vejlbo, Vejlesøvej 12,
8600 Silkeborg.
Tlf. 86 82 08 44
www.sns.dk/Silkeborg/
Thy Statsskovdistrikt,
Søholt, Søholtvej 6, V Vandet,
7700 Thisted.
Tlf. 97 97 70 88
www.sns.dk/Thy/
Ulborg Statsskovdistrikt,
Ulborggård, Paradisvej 4,
6990 Ulfborg.
Tlf. 97 49 11 39
www.sns.dk/Ulborg/
Aabenraa Statsskovdistrikt,
Vesterlund, Skinderbro 31,
6200 Aabenraa.
Tlf. 74 62 31 82
www.sns.dk/Aabenraa/
Bornholms Statsskovdistrikt,
Rømersdal, Ekkodalsvej 2,
3720 Åkirkeby.
Tlf. 56 97 40 06
www.sns.dk/Bornholm/
Falster Statsskovdistrikt,
Egehus, Hannenovvej 22, Tingsted,
4800 Nykøbing F.
Tlf. 54 43 90 13
www.sns.dk/Falster/
Fyns Statsskovdistrikt,
Sollerupgård, Sollerupvej 22, Korinth,
5600 Fåborg.
Tlf. 62 65 17 77
www.sns.dk/Fyn/
Jægersborg Statsskovdistrikt,
Boveskovgård, Dyrehaven 6,
2930 Klampenborg.
Tlf. 39 63 00 01
www.sns.dk/Jaegersborg/
Kronborg Statsskovdistrikt,
Julebækshøj, Bøssemagergade 81,
3150 Hellebæk.
Tlf. 49 70 90 90
www.sns.dk/Kronborg/
Københavns Statsskovdistrikt,
Syvstjernen, Fægyden 1,
3500 Værløse.
Tlf. 44 35 00 35
www.sns.dk/Koebenhavn/
Odsherred Statsskovdistrikt,
Mantzhøj, Ulkerupvej 1,
4500 Nykøbing S.
Tlf. 59 32 80 16
www.sns.dk/Odsherred/
Tisvilde Statsskovdistrikt,
Arresødal, Arresødalvej 79,
3300 Frederiksværk.
Tlf. 47 72 00 50
www.sns.dk/Tisvilde/
Adresser og telefonnumre på de lokale skovbrugskonsulenter kan fås ved henvendelse til:
Hedeselskabet
Klostermarken 12, Postboks 110
8800 Viborg
Tlf. 86 67 61 11
www.hedeselskabet.dk
Skovdyrkerforeningerne
Sekretariatet, Amalievej 20
1875 Frederiksberg C
Tlf. 33 24 42 66
www.skovdyrkerforeningen.dk
Endvidere findes lokaladresserne på skovbrugskonsulenterne i vejledning nr. 2. Skov- og Naturstyrelsen. www.sns.dk