Skovrejsning
Skov-info hæfte nr. 17

NB: Oplysninger i denne folder er forældede. Se i stedet:

Indhold

Skov-info
 
Tilskud
Hvorfor tilskud?
Hvem kan få tilskud?
Hvad kan du få tilskud til?
Det kan du ikke få tilskud til
Hvor meget kan du få?
De vigtigste krav til den nye skov
Fredskovspligt og landbrugspligt
Sådan søger du tilskud
Skatteforhold
Ansøgningsfrist
Hektarstøtte og skovrejsning
Kontrol
Andet materiale
Et eksempel
 
Adresser og kort over Statsskovdistrikterne
Statsskovdistrikterne i Jylland
Statsskovdistrikterne på øerne
Kort over Statsskovdistrikterne

 


Skov-info

  • er konkret information til skovbrugere om god og flersidig skovdrift
  • udgives i et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, Forskningscentret for Skov & Landskab, Dansk Skovforening, Skovdyrkerforeningerne og Hedeselskabet
  • kan fås hos din skovbrugskonsulent eller hos det lokale statsskovdistrikt, der også har en oversigt over andet informationsmateriale fra Skov-info

 


Tilskud


Midtjylland. Foto: Bert Wiklund.

Hvorfor tilskud ?

I Danmark ønsker vi mere skov. Det gør vi fordi skove på samme areal kan opfylde en lang række meget forskellige hensyn: træproduktion, friluftsliv, natur, miljøbeskyttelse m.m. Målet er over en 100 årig periode at fordoble det nuværende skovareal. I dag udgør skovene ca. 10 % af det danske land. Målet er altså at hæve denne andel til ca. 20 % ! Skal det lykkes, betyder det, at der skal rejses ca. 5.000 ha ny skov hvert år. Planen er, at halvdelen skal rejses af private, den anden halvdel af det offentlige.

At rejse skov er en stor opgave. Det kræver både arbejde, tid og penge. Målet kan ikke nås uden at det offentlige hjælper til. Derfor er det muligt at få tilskud til skovrejsning. Som noget nyt kan du i skovrejsningsområder også modtage indkomstkompensation. Det skal være med til at udligne den nedgang i indtægt, som du kan opleve, når tidligere landbrugsjorder overgår til skov.

Dette hæfte giver en kort introduktion til tilskudsordningen. Flere oplysninger findes i en vejledning og i ansøgningsskemaet. Det lokale statsskovdistrikt og skovbrugskonsulenterne vil kan give yderligere oplysninger.

Hvem kan få tilskud ?

For at få tilskud skal du være privat ejer af landbrugsjord. Landbrugsjorden skal ligge i et skovrejsningsområde eller i områder hvor skovrejsning er mulig (udpeget af amterne).

Hvad kan du få tilskud til ?

Du kan få tilskud til:

  • anlæg/pleje af bevoksninger,
  • hegn,
  • indkomstkompensation, (i skov rejsningsområder)
  • kort, arealfastsættelse,
  • jordbundsundersøgelse

Hertil kommer et forhøjet tilskud hvis anlæg og pleje gennemføres uden bekæmpelses-midler. Hvis din ejendom Jigger i et SFL-område (Særligt Følsomme Landbrugsområder, som er udpeget af amterne), hvor 20-årig udtagning er mulig, kan du kombinere tilskud til 20-årig udtagning fra ordningen om miljøvenligt jordbrug (amterne) med tilskud til anlæg/ pleje efter denne ordning. Det er naturligvis ikke muligt både at få udtagningstilskud og indkomstkompensation.

Det kan du ikke få tilskud tit

Du kan ikke få tilskud til:

  • arealer, hvor tilplantningen allerede er påbegyndt,
  • ny skov, som du i forvejen er forpligtet af det offentlige til at anlægge,
  • arealer med prydvækster, juletræer, pyntegrønt eller energiskov,
  • skovrejsning i områder, hvor skovrejsning er uønsket, eller ikke er tilladt.

Der ydes ikke tilskud til projekter under 2 ha. Du kan dog få tilskud til mindre end 2 ha, hvis der sker en udvidelse af en eksisterende fredskovspligtig nåleskov med et skovbryn. I så fald skal det samlede skovareal efterfølgende være mindst 2 ha.

1. rate udbetales når projektet påbegyndes, 2. rate udbetales når projektet er gennemført.


Midtjylland. Foto: Bert Wiklund.

Hvor meget kan du få ?

Skemaet nedenfor viser tilskudsmulighederne. Et tilskud sammensættes af et eller flere elementer (A-E). Tilskuddene gives pr. ha uanset de faktiske udgifter. Tilskud der pr.1.1.2000:

Se her!

De vigtigste krav tit den nye skov

Følgende krav skal være opfyldt ved opbygningen af din nye skov:

  • Der skal anlægges løvskovbryn, hvor mindst 20 % af plantetallet skal være buske.
  • I alle bevoksninger skal mindst 10% af plantetallet være en anden træart end hovedtræarten.
  • Løvtræbevoksninger skal indeholde mindst 75 % løvtræ.
  • Eksisterende småbiotoper skal bevares.
  • Skove mellem 2 og 5 ha skal overvejende bestå af løvtræbevoksninger.
  • Der skal tages hensyn til træproduktion, landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv.

Du kan lade udyrkede arealer indgå i opbygningen af din skov, hvis de udgør en mindre og naturlig del af den nye skov.

Fredskovspligt og landbrugspligt

I forbindelse med tilskud til skovrejsning vil arealet blive pålagt fredskovspligt. Fredskovspligt er en varig reservation af arealet til skovbrugsformål. I 8 år vil en eventuel landbrugspligt dog blive opretholdt. Du har mulighed for at fortryde skovrejsningen og dermed fredskovspligten i løbet af de 8 år. Men så skal du betale tilskuddet tilbage med renter.

Efter de 8 år kan du få ophævet landbrugspligten og dermed bopælspligten på ejendommen, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Det følger af landbrugsloven, at min. 35 ha skal være tilplantet.

Sådan søger du tilskud

Ansøgningsmaterialet fås hos det lokale statsskovdistrikt. I vejledningen vil du kunne få mere at vide om ordningen.

Du kan vælge selv at udfylde ansøgningen, eller du kan kontakte en skovbrugskonsulent i Skovdyrkerforeningerne eller Hedeselskabet (se adresserne på side 8). Konsulenterne kan rådgive dig om konkrete forhold i forbindelse med planlægningen af din nye skov.

Ansøgningen sendes til det lokale statsskovdistrikt, som foretager en skovbrugsfaglig vurdering af projektet. Desuden undersøges evt. konflikter med kulturhistoriske værdier. Statsskovdistriktet vil herefter indstille projektet til tilsagn om tilskud eller afslag.

Indenfor 5 måneder fra ansøgningsfristen vil du modtage svar på din ansøgning.


Randbøldal. Foto: Bert Wiklund.

Hvis du modtager afslag, kan det skyldes bevillingsknaphed. I så fald kan du vælge at gennemføre skovrejsningen uden tilskud, eller du kan søge igen på et senere tidspunkt.

Hvis du modtager tilsagn, kan du gå i gang. Projektet skal være påbegyndt inden 2 år (ved såning 4 år), og det skal være gennemført inden 8 år fra påbegyndelsen (12 år ved såning). De præcise krav til hvornår et projekt er påbegyndt og gennemført fremgår af vejledningen.

Skatteforhold

Tilskuddene er skattepligtige, og indberettes af Skov- og Naturstyrelsen til Told og Skat.

Udgifter til nyplantning kan fradrages med indtil 20 % årligt. Hvis udgiften ikke overstiger 25.000 krJejendom kan den straks fradrages.

Ansøgningsfrist

Statsskovdistriktet skal have modtaget din ansøgning inden den årlige frist:

30. juni

Regn med at det tager lidt tid at udfylde ansøgningen, fremskaffe kort m.v.

Hektarstøtte og skovrejsning

Arealer tilplantet med tilskud efter denne ordning, og som ikke modtager indkomstkompensation, kan medregnes i braklægningsforpligtigelsen efter hektarstøtteordningen. Tilskud til braklægning vil dog bortfalde.

Kontrol

Med jævne mellemrum udtrækker Skovog Naturstyrelsen stikprøvevis projekter til kontrol, hvor det undersøges om projektet overholder de forudsætninger som tilsagnet indeholder.


Salten ådal og Velling skov. Foto: Bert Wiklund.

Der foretages typisk en opmåling af arealer og hegn, tælling af planter og indblandingsarter m.v., og en vurdering af om projektet er udført forstligt forsvarligt.

Kontrollen skal ses som en opfølgning på om tilskudsmidlerne er brugt i overensstemmelse med de gældende regler.

Andet materiale

Vejledning om tilskud til skovrejsning

  • Ansøgningsskema S1 og F1
  • Skov-info nr. 4 "Kulturstart i nåle træ", 25 kr.
  • Skov-info nr. 12 og 13 "Træ- og buskarter", gratis/40 kr.
  • Skov-info nr. 14 "Valg af frø- og plantemateriale", 40 kr.
  • Skov-info nr. 15 "Kulturstart i 1øv træ", 25 kr.
  • Skovinfo nr. 16 "Ny skov, ny landskab", 25 kr.
  • Nye skove - viden om skovrejsning, gratis.

Et eksempel

Hansen søger om at rejse skov på 23 ha, heraf tilplantes 9 ha med løvskovsbevoksninger, 5 ha som skovbryn, og 5 ha med nåleskovsbevoksninger. 1 ha tilplantes med juletræer i kort omdrift og resten på 3 ha forbliver utilplantet (vedvarende græs.) Af de utilplantede arealer er 0,5 ha eksisterende småbiotop (mose). Der skal hegnes 1100 meter. Hansen ønsker indkomstkompensation, og har udført jordbundsundersøgelse inden ansøgningen er indsendt. Endelig ønsker Hansen at pleje kulturene uden brug af bekæmpelsesmidler. Hansens ejendom er beliggende i skovrejsningsområde.

Tilskuddet beregnes som følger:

  • Anlægs- og plejetilskud, løvtræ/skov bryn: 14 ha x 22.000 kr./ha = 308.000 kr.
  • Anlægs- og plejetilskud, nåletræ: 5 ha x 14.000 kr./ha = 70.000 kr.
  • Anlægs- og plejetilskud, pyntegrønt/juletræer og utilplantede arealer 4 ha: 0 kr. (ikke tilskudsgivende)
  • Forhøjet tilskud for anlæg og pleje uden bekæmpelsesmidler og uden dybdepløjning:(14 ha x 4.000)+(5 x 3.000)kr. = 76.000 kr.
  • Hegn:
    (1100 meter x 15 kr./m) = 16.500 kr.
  • Indkomstkompensation:
    2.600 kr./ha/år x (14+5+2,5) ha = 55.900 kr./år
  • Jordbundsundersøgelse:
    (23-0,5) ha x 200 kr./ha = 4.500 kr.
  • Udarbejdelse af kort og arealfastsættelse: 500 kr. + (23 ha x 50 kr./ ha) = 1.650 kr.
  • I alt et samlet tilskud på 476.650 kr. Hertil kommer indkomst kompensation på 55.900 kr./år som indeksreguleres. Udbetalingen af tilskud:, 301.650 kr. som 1. rate, 175.000 kr. som 2. rate og 55.900 kr. hver den 1. januar i 20 år.

 


Adresser og kort over statsskovdistrikterne

Statsskovdistrikterne i Jylland:

Bu Buderuphohn Statsskovdistrikt,
Mosskovgård, Møldrupvej 26,
9520 Skørping.
Tlf. 98 39 10 14
www.sns.dk/Buderupholm/
Fe Feldborg Statsskovdistrikt,
Feldborggård, Bjørnkærvej 18,
7540 Haderup.
Tlf. 97 45 41 88
www.sns.dk/Feldborg/
Fu Fussingø Statsskovdistrikt,
Tingtofte, Vasevej 7, Fussingø,
8900 Randers.
Tlf. 86 45 45 00
www.sns.dk/Fussingoe/
Gr Gråsten Statsskovdistrikt,
Egene, Felstedvej 14,
6300 Gråsten.
Tlf. 74 65 14 64
www.sns.dk/Graasten/
Ha Haderslev Statsskovdistrikt,
Ulfshus, Christiansfeld Landevej 69,
6100 Haderslev.
Tlf. 74 52 21 05
www.sns.dk/Haderslev/
Hh Hanherred Statsskovdistrikt,
Langdal, Ejstrupvej 24,
9460 Brovst.
Tlf. 98 23 54 22
www.sns.dk/Hanherred/
Kl Klosterhedens Statsskovdistrik,
Sønderby, Gl. Landevej 35, Fabjerg,
7620 Lemvig.
Tlf. 97 81 00 33
www.sns.dk/Klosterheden/
Li Lindet Statsskovdistrikt,
Lindetskovgård, Skovridervej 1, Lindet,
6510 Gram.
Tlf. 74 82 61 05
www.sns.dk/Lindet/
Ni Nordjyllands Statsskovdistrikt,
Byfogedgården Sct. Laurendivej 148,
9990 Skagen.
Tlf. 98 44 19 11
www.sns.dk/Nordjylland/
Ox Oxbøl Statsskovdistrikt,
Ålholt, Ålholtvej 1,
6840 Oxbøl.
Tlf. 76 54 10 20
www.sns.Oxboel/
Pa Palsgård Statsskovdistrikt,
Vester Palsgård, Palsgårdvej 9,
7362 Hampen.
Tlf. 75 77 10 24
www.sns.dk/Palsgaard/
Ra Randbøl Statsskovdistrikt,
Gjøddinggård, Førstballevej 2,
7183 Randbøl.
Tlf. 75 88 31 99
www.sns.dk/Randboel/
Si Silkeborg Statsskovdistrikt,
Vejlbo, Vejlesøvej 12,
8600 Silkeborg.
Tlf. 86 82 08 44
www.sns.dk/Silkeborg/
Th Thy Statsskovdistrikt,
Søholt, Søholtvej 6, V Vandet,
7700 Thisted.
Tlf. 97 97 70 88
www.sns.dk/Thy/
Ul Ulborg Statsskovdistrikt,
Ulborggård, Paradisvej 4,
6990 Ulfborg.
Tlf. 97 49 11 39
www.sns.dk/Ulborg/
Åb Aabenraa Statsskovdistrikt,
Vesterlund, Skinderbro 31,
6200 Aabenraa.
Tlf. 74 62 31 82
www.sns.dk/Aabenraa

Statsskovdistrikterne på Øerne:

Bo Bornholms Statsskovdistrikt,
Rømersdal, Ekkodalsvej 2,
3720 Åkirkeby.
Tlf. 56 97 40 06
www.sns.dk/Bornholm/
Fs Falster Statsskovdistrikt,
Egehus, Hannenowej 22, Tingsted,
4800 Nykøbing F.
Tlf. 54 43 90 13
www.sns.dk/Falster/
Fy Fyns Statsskovdistrikt,
Sollerupgård, Sollerupvej 22, Korinth
5600 Fåborg.
Tlf. 62 65 17 77
www.sns.dk/Fyn/
Jægersborg Statsskovdistrikt,
Boveskovgård, Dyrehaven 6,
2930 Klampenborg.
Tlf.39 63 00 01
www.sns.Jaegersborg/
Kr Kronborg Statsskovdistrikt,
Julebækshøj, Bøssemagergade 81,
3150 Hellebæk.
Tlf. 49 70 90 90
www.sns.dk/Kronborg/
Københavns Statsskovdistrikt,
Syvstjernen, Fægyden 1,
3500 Værløse.
Tlf. 44 35 00 35
www.sns.dk/Koebenhavn/
Od Odsherred Statsskovdistrikt,
Mantzhøj, Ulkerupvej 1,
4500 Nykøbing S.
Tlf. 59 32 80 16
www.sns.dk/Odsherred/
Ti Tisvilde Statsskovdistrikt,
Arresødal, Arresødalvej 79,
3300 Frederiksværk.
Tlf. 47 72 00 50
www.sns.dk/Tisvilde/


Kort over statsskovdistrikterne


Skovbrugskonsulenterne
Adresser og telefonnumre på de lokale skovbrugskonsulenter kan fås ved henvendelse til:

 

Hedeselskabet
Klostermarken 12, Postboks 110
8800 Viborg
Tlf. 86 67 61 11
www.hedeselskabet.dk

 

Skovdyrkerforeningerne
Sekretariatet, Amalievej 20
1875 Frederiksberg C
Tlf. 33 24 42 66
www.skovdyrkerforeningen.dk

 

Endvidere findes lokaladresserne på skovbrugskonsulenterne i vejledning nr. 2. Skov- og Naturstyrelsen. www.sns.dk