| Indhold |

Hvad siger skovloven ?
Skov-info hæfte nr. 1

Hæftet er delt op i følgende emner:

Skov-info

• er konkret information til skovbrugere om god og flersidig skovdrift
    
• udgives i et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, Forskningscentret for Skov & Landskab, Dansk Skovforening, Skovdyrkerforeningerne og Hedeselskabet
    
• kan fås hos din skovbrugskonsulent eller hos det lokale statsskovdistrikt, der også har en oversigt over andet informationsmateriale fra Skov-info

Lov om skov

Dette hæfte handler om skov, navnlig fredskov, d.v.s. arealer som altid skal anvendes til skovdrift. Bestemmelserne om skov findes i skovloven, der har rødder helt tilbage til begyndelsen af 1800tallet. På de følgende sider behandles loven i mere populær form, og det oplyses bl.a., hvilke muligheder der findes for tilskud til etablering, drift og pleje m.v. af private skove. Skovloven, som den ser ud efter den seneste ændring i 1996, findes bagest i hæftet. (Bilag 1).

Det stiller store krav til tålmodigheden at dyrke skov, og det har en lang tidshorisont. Skovloven fastsætter rammerne for skovdriften, og loven skal især sikre, at der er en fornuftig balance mellem benyttelsen og beskyttelsen af skovens mange værdier.

Skoven er værdifuld, ikke mindst fordi der produceres træ. Træ er et af Danmarks få råstoffer til industri, byggeri og energi. Det har den store miljømæssige fordel, at det kan reproduceres. Samtidig rummer skoven landskabelig skønhed, levesteder for dyr og planter, bevaring af gener, beskyttelse af grundvandet og dæmpning af vind og erosion. Skoven medvirker også til binding og omsætning af kultveilte, til bevaring af vore fortidsminder og til befolkningens muligheder for friluftsliv.

Skoven tjener således mange og væsentlige formål, som, når de opfyldes, kaldes god og flersidig skovdrift.

Det er, som nævnt, ikke alle skovlovens bestemmelser, der er kommenteret i dette hæfte. Hvis De er i tvivl eller mangler information, er De velkommen til at kontakte Skov- og Naturstyrelsens lokale statsskovdistrikt.

Fredskovspligt - hvad er det?

Langt den største del af de danske skove er fredskovspligtige. Fredskovspligten blev indført for næsten 200 år siden for at sikre Danmarks forsyning med træ, efter at næsten al skov i Danmark var blevet ryddet.

Når et areal er fredskovspligtigt, betyder det, at den, der ejer arealet, til enhver tid har pligt til at anvende det til skovbrugsformål. Skovdrift er en meget langsigtet dyrkningsform. Med fredskovspligten følger en række regler, der tilsammen sikrer den langsigtede skovdyrkning, så skovene også bliver til gavn for efterfølgende generationer.

Virkningerne af fredskovspligten.

De fredskovspligtige arealer kaldes fredskove. En fredskov skal bestå af træer, som enten danner eller er i færd med at vokse op til sluttet skov af højstammede træer. Det betyder dog ikke, at der ikke kan være ubevoksede arealer i en fredskov. Moser, heder, enge o.l., der naturligt hører til fredskov, skal bevares som de er, også selv om de er mindre end de biotoper, der er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Lysninger kan være til gavn for skovens dyre- og planteliv og medvirke til et varieret skovbillede. Der er heller ikke pligt til at dyrke skov på marker og klitter, der hører til en fredskov. Statsskovdistrikterne kan orientere om, hvilke rettigheder og pligter en skovejer har efter skovloven.

Fredskoven skal dyrkes efter skovlovens regler om god og flersidig skovdrift. Disse regler er nærmere beskrevet på side 8. På side 13 og 14 kan man læse nærmere om mulighederne for at få tilskud til god og flersidig skovdrift, skovrejsning m.v.

Fredskovspligten i forhold til andre rettigheder over ejendommen.

Fredskovspligten følger ejendommen. Det betyder, at en ny ejer altid overtager fredskovspligten ved køb af ejendommen.

Fredskovspligt går forud for andre rettigheder over skoven. Den kan således ikke ophæves ved belåning af skoven eller bortfalde, hvis skovejendommen kommer på tvangsauktion.

Er skoven fredskovspligtig?

Der er en opremsning i loven af hvilke arealer, der generelt er fredskovspligtige. Af og til kan det dog være svært at finde ud af, om et konkret areal er fredskovspligtigt. I tvivlstilfælde kan det lokale dommerkontor eller statsskovdistrikt være behjælpelige. Oplysning om matrikelnummer vil gøre det lettere for disse myndigheder at svare.

Når der er sket udstykninger, kan der være opstået usikkerhed om fredskovspligten på et konkret areal. Det kan også være tilfældet ved arealer, f.eks. egekrat, hvor fredskovspligten måske ikke fremgår af skødet, tingbogen eller matriklen.

Skov- og Naturstyrelsen har i store dele af landet gennemført en ajourføring af matrikel og tingbog (Fredskovskonstatering). Når denne opdatering er gennemført i hele landet, skulle der kun i undtagelsestilfælde i fremtiden være tvivl, om et bestemt areal er fredskovspligtigt.

Ejerskifte

Når man har købt en skov, er det en god ide at tage kontakt med det lokale statsskovdistrikt. Hvis skoven er fredskovspligtig, skal den behandles efter skovlovens regler om god og flersidig skovdrift. Disse regler gælder også i 10 år efter et ejerskifte for skov, der ikke er fredskovspligtig, hvis skoven er større end 2 1/2 ha. (Når der er forløbet 10 år efter et ejerskifte, er skov, der ikke er fredskovspligtig, ikke længere omfattet af skovlovens regler).

Der er mange skove og fredskovspligtige arealer i landet, der ikke er egentlige skovejendomme, men måske små skovarealer på landbrugsejendomme. I visse dele af landet kan selv enkelte træer eller mindre trægrupper på parcelhusgrunde være fredskovspligtige. Egekrat er fredskovspligtige, og det samme kan eventuelt gælde andre krat, selv om de måske ikke kan udvikle sig til højstammet skov.

Det er ikke altid sikkert, at den personlige opfattelse af, hvad der er skov eller fredskovspligtig skov, stemmer overens med skovlovens regler om skove.

Hvis der i forbindelse med en ejendomshandel er tvivl om, hvorvidt et træbevokset areal er fredskovspligtigt, bør man kontakte det lokale statsskovdistrikt. Distriktet kan være behjælpeligt med at finde ud af, om arealet er skov eller ej, og om der er fredskovspligt. Distriktet kan også orientere om de gældende regler og om mulighederne for konsulentbistand på skovbrugsområdet.

Kan der opstå nye fredskove?

Stort set alle offentlige arealer, hvor der er eller etableres skov, er fredskovspligtige. Private arealer, hvor der etableres skov, bliver kun fredskovspligtige, hvis de direkte pålægges fredskovspligt af det stedlige statsskovdistrikt. Det kan være tilfældet, fordi ejeren ønsker at bruge reglen i landbrugsloven om, at landbrugspligten kan ophæves på en skovejendom, hvis denne er større end 35 ha og pålægges fredskovspligt. Fredskovspligt er endvidere en betingelse for at få tilskud til at plante skov. Det kan også tænkes, at der skal pålægges fredskovspligt på et areal, som ejeren skal tilplante som vilkår for at få fredskovspligten på et andet areal ophævet (erstatningsskov).

Hvis statsskovdistriktet finder arealet egnet til skovdrift og kan acceptere tilplantningsplanen, sørger distriktet for, at det i fremtiden kan ses i matriklen (og tingbogen), at der er fredskovspligt på arealet.

Kan fredskovspligten ophæves?

Det har taget mange år at rette op på den rovdrift, der medførte, at de danske skove for to hundrede år siden stort set var forsvundet. Normalt skal der derfor meget stærke grunde til, før statsskovdistriktet vil give tilladelse til, at fredskovspligten ophæves, f.eks., at det er umuligt at placere en offentlig vej uden at inddrage fredskov.

Hvis det, undtagelsesvist, tillades, at fredskovspligten ophæves, sørger statsskovdistriktet for, at fredskovspligten slettes i matriklen. Der vil i forbindelse med tilladelsen normalt blive stillet krav om, at der etableres skov på et andet - noget større - areal (erstatningsskov).

Skulle det, undtagelsesvist, ske, at man får tilladelse til byggeri eller anlæg, der ikke er nødvendigt for skovdriften, se neden for, vil der samtidig blive taget stilling til, om det ikke er mere hensigtsmæssigt at ophæve fredskovspligten og i stedet etablere skov på et andet areal.

Byggeri og anlæg i fredskov?

Noget byggeri og anlæg anses som nødvendigt for skovdriften. Det kan være tjenesteboliger eller maskinhuse i større skove. Det kan også være veje, læggepladser o.l. Der skal altid søges om tilladelse hos statsskovdistriktet forud for byggeri, større anlægsarbejder eller i øvrigt brug af skovens areal til andet end skovdrift, f.eks. jagthytter, feriehuse, skydebaner, dyrehaver eller byggeri og anlæg, som er beregnet til generelle natur- eller friluftsformål.

Efter skovloven vil der yderst sjældent blive givet tilladelse til byggeri og anlæg, som ikke er nødvendigt for skovdriften. Det skyldes, at de fredskovspligtige arealer er beregnet til skov. Hver gang man accepterer, at de bruges til andet, bliver det sværere at sige nej til nye, lignende projekter.

Det har, som nævnt, taget mange år at genetablere bare 10% af den skov, som eksisterede i Danmark før de store skovrydninger i 16-1700-tallet, og dermed dække en del af Danmarks behov for træ og alle de andre værdier, skovene indeholder. En mindre restriktiv praksis kunne i løbet af kort tid føre til, at skovene forvandles til sommerhusområder, forlystelsesparker o.l. i strid med lovens formål.

Derfor gives der som regel afslag.

I mange tilfælde skal kommunen eller amtskommunen også give tilladelse til et givet anlægsarbejde. Det er derfor nødvendigt at spørge både disse myndigheder og statsskovdistriktet, før man går i gang med et byggeri. Hvis f.eks. amtskommunen siger nej, kan byggeriet ikke gennemføres lovligt, selv om statsskovdistriktet ikke har indvendinger udfra de hensyn, som skovloven skal varetage.

Selvom både amtskommunen og statsskovdistriktet har givet tilladelse, skal man være opmærksom på, at der eventuelt også skal indhentes tilladelser fra andre myndigheder i forbindelse med selve byggeriet.

Udstykning af fredskov?

Samlede fredskovsstrækninger må ikke udstykkes eller formindskes ved arealoverførsel. Hvis særlige grunde taler for det, kan denne regel fraviges. Bestemmelsen skal sikre, at skovejendomme ikke splittes op i så små arealer, at skovklimaet ødelægges, og at de ikke kan drives erhvervsmæssigt.

Der er forskel på en samlet fredskovsstrækning og en samlet skovejendom.

Hvis der er tale om én ejendom, er alle skovens matrikelnumre noteret på samme blad i tingbogen.

En skovejendom kan bestå af flere skove, som ligger mange kilometer fra hinanden. Det gælder f.eks. for nogle af godserne, der kan være omfattet af de gamle bestemmelser om lensafløsning, majorater m.v. Hvis det er tilfældet, har de enkelte skove ikke nødvendigvis betydning for skovklimaet og driften af de andre skove, der hører under den enkelte skovejendom.

En samlet fredskovsstrækning kan også bestå af flere enkelte skove, men disse ligger da så tæt på hinanden, at de udgør en helhed, d.v.s. at afstanden mellem de enkelte skove normalt ikke er større end 800-1.000 m.

Der kan søges om tilladelse til udstykning af samlede fredskovsstrækninger. Ansøgning sendes til det lokale statsskovdistrikt. Statsskovdistrikterne er meget tilbageholdende med at give tilladelser til udstykning af skov, og når det sker, lægges der vægt på, at de nye skove, som dannes efter udstykningen, er bæredygtige enheder - på magre jorder større end 2-300 ha, på gode jorder mere end 50 ha.

God og flersidig skovdrift

De danske skove producerer gennemgående meget træ, nemlig ca. 30% af det danske forbrug. Samtidig giver de gode muligheder for friluftslivet og velegnede levesteder for mange dyr og planter. Endvidere findes mange af vore fortidsminder i skovene, og skovene er med til at give afveksling og variation i landskabet. Dette er en følge af den skovdyrkning, der mange steder har været praktiseret i mange generationer. Skovloven har til formål at sikre og fremme den gode og flersidige skovdrift.

Træproduktion.

Skoven skal være sund og stabil for at give en stor og værdifuld træproduktion både nu og i fremtiden.

For en skovbruger er det lige så naturligt som for en landbruger at sørge for, at dyrknings- og naturgrundlaget vedligeholdes eller forbedres. Oftest er det næste generation, der skal høste de træer, som plantes i dag. Derfor må skovdriften planlægges langsigtet og ud fra en helhedsbetragtning. Der er ikke tale om, at alle elementer af god og flersidig skovdrift skal opfyldes helt nede på den mindste enhed i skoven. Valg af driftsform bør afspejle det enkelte areals vækstmuligheder og føre til, at skoven som helhed opfylder lovens krav om god og flersidig skovdrift.

Hovedparten af de danske skove er ikke oprindelig skov af den enkle grund, at vore forfædre på et tidspunkt havde ryddet næsten al skov i Danmark. Det er det, der i disse år sker i mange tropeskove, fordi befolkningstallet stiger, og der er øget behov for landbrugsjord og for træ fra skovene. De fleste skove, som vi kender dem i dag, er etableret med det formål at producere træ, men de tilgodeser, som tidligere nævnt, samtidig en række andre hensyn, herunder hensynet til det vilde dyre- og planteliv.

For at et fredskovsareal kan opfylde skovlovens krav, skal der ske en træproduktion på arealet. En skovejer, som har et areal med særligt værdifuldt naturindhold, og som gerne vil tilgodese naturhensynene på bekostning af træproduktionen, kan kontakte statsskovdistriktet med henblik på at indgå en aftale om, at arealet i fremtiden skal henligge urørt. Hvis distriktet giver tilladelse til urørt skov på et fredskovspligtigt areal, vil der være mulighed for økonomisk kompensation til skovejeren.

Godt begyndt - halvt fuldendt

Væsentlige hensyn til natur og miljø kan fremmes ved at benytte selvforyngelse. Er de fremspirede planter ringe, eller er kulturen meget hullet, skal der suppleres med ekstra planter gerne af en anden træart.

Hvis en bevoksning fældes, skal arealet hurtigst muligt tilplantes eller tilsås med egnede planter eller frø. Der kan enten bruges planter, som stammer fra den samme skovejendom eller fra godkendte skovfrø. Det er vigtigt at bruge den rigtige træart og trærace til den enkelte lokalitet. Spørg eventuelt en skovbrugskonsulent.

Et godt resultat kræver pleje

Skovtræer kræver pleje for være sunde og give kvalitetstræ. Derfor skal kulturen passes og i et vist omfang holdes ren for ukrudt og uanvendelig træopvækst. Det kan også være nødvendigt på et tidligt tidspunkt at regulere plantetallet.

Mens træerne vokser op, skal bevoksningen udtyndes. I en veltyndet bevoksning udnyttes arealets vækstmuligheder optimalt. Det har betydning for træernes produktion, kvalitet og sundhed - og dermed for bevoksningens stabilitet på langt sigt.

Foryngelseshugst - høst

Foryngelseshugsten må ikke finde sted, før bevoksningen er hugstmoden.

Det er ikke muligt at sige generelt, hvornår en bevoksning er hugstmoden. Der er meget, som har betydning, bl.a. træernes alder, diameter og sundhed. Hvis bevoksningen består af træer i forskellige aldre eller højder, vil alle træerne ikke blive hugstmodne samtidig. Foryngelsen må derfor ske over flere år. Man skal også tage hensyn til bevoksningens beliggenhed i skoven og dermed til dens betydning for læ i andre dele af skoven.

Hugstmodenhed har også betydning for den måde, der vælges til foryngelse af en bevoksning. For eksempel kan det være ønskeligt tidligt i en bevoksnings liv at foretage en kraftig hugst, så der kun står en skærm tilbage, som kan beskytte en ny kultur. Der kan være tale om, at man ønsker at lave en kultur af træarter, som normalt er følsomme over for frost.

Man kan forynge en bevoksning ved selv- eller skærmforyngelse. Man kan også vælge at rydde hele bevoksningen eller at lade enkelte træer stå tilbage. Sådanne gamle træer giver et smukt skovbillede, og de er samtidig gode levesteder for fugle, svampe og insekter.

Træer - en langsigtet produktion

Træer, der er vokset op i en skov, tåler ikke stærk blæst. Bliver de pludselig stillet frit i en kritisk alder og højde, kan de vælte eller gå ud. Foryngelseshugsten skal derfor planlægges nøje. Skovarbejdet i dag vil præge skoven de næste mange år. Tænk derfor fremad og vær konsekvent.

Flersidig skovdrift

Skovene skal dyrkes, så træproduktionen både forøges og forbedres. Samtidig skal der tages hensyn til skovens landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske og miljøbeskyttende betydning samt til friluftslivet. I afsnittet om fredskovspligt blev det beskrevet, hvorledes de små naturtyper skal beskyttes i skovene. Men der er andre regler om flersidighed i skovloven:

Løvskovbryn

Et godt ydre skovbryn af løvtræ gavner skoven ved at mindske træk og risikoen for stormfald. Løskovbryn har desuden stor landskabelig værdi og er meget gavnlige for vildtet og plantelivet. De ydre skovbryn af løvtræer og buske skal derfor bevares. Det lokale statsskovdistrikt kan give nærmere oplysninger.

Egekrat

Egekrat er fredskovspligtige, og de skal bevares. Der er ofte tale om små arealer, hvor fredskovspligten ikke tidligere har været registreret. Skov- og Naturstyrelsen foretager en registrering af egekrattene med henblik på deres bevaring. I mange tilfælde kan det være nødvendigt at pleje krattene for at fastholde krattilstanden og det plante- og dyreliv, der er knyttet til egekrattene. Der er mulighed for at søge tilskud til pleje af bevaringsværdige egekrat.

Stævningsskove

Stævningsdrift er kendt fra det gamle danske bondeskovbrug og har en kulturhistorisk værdi. Desuden har stævningsskovene et helt særligt plante og dyreliv. At et areal har været stævningsskov, ses især på, at de gamle, hule stubbe står endnu, og at træerne ofte er flerstammede. En skovejer, hvis arealer bærer spor af tidligere stævningsdrift, og som ønsker at genoptage denne, kan søge om tilladelse til stævningsskov hos det lokale statsskovdistrikt.

Et par almindelige regler

Træbevoksede områder i skoven må ikke bruges til dyrehold. Grunden er, at de fleste husdyr kan ødelægge de bevoksninger, de udsættes i. Statsskovdistriktet kan efter en konkret vurdering tillade dyrehold, f.eks. får, på træbevoksede arealer i skoven. Man bør være opmærksom på, at der normalt også skal indhentes tilladelse fra Veterinærdirektoratet.

Det er altid forbudt at anbringe affald i skoven. Det gælder både skovejeren selv og besøgende i skoven.

Juletræer og pyntegrønt

Det er tilladt at dyrke juletræer i skoven. Op til 10% af skovens areal må bruges til juletræer og pyntegrønt i kort omdrift.

Ved beregning af de 10% skal alle arealer med juletræer og pyntegrønt i kort omdrift medtages. Hvis man er i tvivl, bør man tænke nogle år frem. Hvis det er planlagt at rydde arealet, før træerne er hugstmodne, skal arealet medtages i de 10%. Bevoksninger, hvor der klippes pyntegrønt, mens træerne vokser op til højstammet skov, skal ikke tælles med ved beregning af pyntegrøntprocenten.

Der bør laves et kort, som viser, hvilke af skovens bevoksninger, der er er i kort omdrift.

For stort areal med juletræer?

I nogle skove var arealet med juletræer og pyntegrønt i kort omdrift større end 10%, da skovloven blev vedtaget i 1989. Alle skovejere bør være opmærksomme på, at den frist, der blev fastsat til at nedbringe arealet med juletræer og pyntegrønt i kort omdrift til 10%, udløber den 1. juli 1999.

Er der juletræer og pyntegrønt i kort omdrift på mere end 10% af en fredskovs areal, må dette ændres. Det kan gøres på mange måder. Hvilken metode, der er bedst, kan eventuelt afklares ved en drøftelse med en skovbrugskonsulent.

Klagemuligheder

Der kan klages til Naturklagenævnet over de fleste af statsskovdistrikternes afgørelser. Hvis en afgørelse drejer sig om, hvorvidt et bestemt areal er fredskovspligtigt, er det dog Skov- og Naturstyrelsen, der er klagemyndighed.

Ved afgørelser efter skovloven vil der blive orienteret om, hvilken myndighed der kan klages til, og tillige om at klagefristen er 4 uger.

Skovejeren kan klage over afgørelsen, men også andre kan klage, hvis de har en individuel, væsentlig interesse i sagen.

Ved tilladelse til pålæggelse eller ophævelse af fredskovspligt og til byggeri o.l. i fredskov har Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet ret til at klage over afgørelsen. Derfor må projektet ikke iværksættes, før klagefristen er udløbet. Hvis der er klaget rettidigt, må projektet udsættes, til klagesagen er afgjort.

Nogle afgørelser, f.eks. i tilskudssager, kan ikke påklages til nogen administrativ myndighed. Når det er tilfældet, vil det også blive oplyst ved afgørelsen.

Hvad kan man få tilskud til i skoven?

Detaljerede oplysninger om tilskudsmulighederne på skovområdet, kan fås hos statsskovdistriktet eller en skovbrugskonsulent. Oplysning kan også findes i de SKOV-info hæfter, der er lavet om de enkelte tilskudsområder. Her skal det kort nævnes, hvilke hovedområder der er omfattet af tilskud:

1. God og flersidig skovdrift.

Udgangspunktet er, at der, for at skovene skal være stabile og flersidige, kan gives tilskud til det, som samfundet ønsker sig af skovene, men som det måske økonomisk ikke vil kunne betale sig for den enkelte, private skovejer at gøre. Som eksempler kan nævnes etablering af løvtræbevoksninger og andre stabile skovtyper, bevoksningspleje, pleje af naturarealer, der er tilknyttet skove eller skovarealer under særlig drift, foranstaltninger, der tilgodeser friluftslivet, og driftsplanlægning.

2. Urørt skov.

Det kræver tilladelse fra statsskovdistriktet, hvis en skovejer ønsker at lade større, fredskovspligtige arealer med særlig værdifuld natur henligge som urørt skov, som nævnt oven for. Til gengæld er der, når sådan tilladelse gives, mulighed for, at skovejeren kan få kompensation for tab ved ikke at dyrke arealerne. Det kræver, at det tinglyses på ejendommen, at disse arealer skal henligge uden menneskelig indgriben i fremtiden.

3. Nye skove.

Som tidligere nævnt medfører skov en lang række samfundsgoder. Bl.a. derfor er det et ønske fra Regeringen og Folketinget, at det danske skovareal skal fordobles i løbet af de kommende 100 år.

Hvis man har et landbrugsareal, hvor man gerne vil etablere skov, kan der derfor være mulighed for tilskud til dette og til pleje af arealerne, hvis man er indstillet på, at arealet pålægges fredskovspligt. Der er i visse situationer mulighed for at få indkomstkompensation i 20 år, d.v.s. indtil der begynder at kunne komme indtægter fra skoven.

Man skal være opmærksom på regionplanen for det område, hvor man kunne tænke sig at rejse skov. I nogle områder er skovrejsning nemlig forbudt. Amtskommunen kan dog undtagelsesvist dispensere fra forbudet, så tal først med amtskommunen.

Det skal også bemærkes, at hvis der er landbrugspligt på arealet, opretholdes denne sideløbende med fredskovspligten i 8 år, hvis man får tilskud til tilplantningen. Først derefter vil Jordbrugskommissionen tage stilling til, om landbrugslovens betingelser for ophævelse af landbrugspligten er opfyldt. Det er f.eks. tilfældet, hvis det areal, der er etableret skov på, er større end 35 ha.

I den forbindelse skal bemærkes, at hvis man vælger at etablere mere end 35 ha skov på et landbrugsareal uden tilskud efter skovloven, kan man ansøge den stedlige jordbrugskommission om at få landbrugspligten ophævet, når arealet pålægges fredskovspligt.

4. Rådgivning om skove.

Der kan ydes tilskud til konsulentorganisationer, som rådgiver ejere af mindre skove om alle aspekter af god og flersidig skovdrift. Det betyder, at udgiften til brug af en skovbrugskonsulent bliver billigere for den enkelte skovejer.

5. Produktudvikling.

Endvidere er der mulighed for at få tilskud til produktudvikling inden for skovbruget og træindustrien. Nærmere oplysninger om dette kan fås hos Skov og Naturstyrelsen.

6. Oplysnings-, vejlednings- og undersøgelsesvirksomhed.

Skov- og Naturstyrelsen kan også yde tilskud til oplysnings-, vejlednings- og undersøgelsesvirksomhed, der drejer sig om de ovennævnte tilskud.

Produktionsafgifter, hvad er det?

Danske producenter af juletræer og pyntegrønt vil efter 1. januar 1997 blive pålagt en såkaldt produktionsafgift. Formålet med denne afgift er etablering af en fond, hvis midler kan anvendes til at finansiere bl.a. afsætningsfremme, forskning og forsøg, produktudvikling, rådgivning og uddannelse. Baggrunden for denne bestemmelse er et ønske fra skovbrugserhvervet om at sikre, at det i fremtiden f.eks. vil blive muligt at opfylde forbrugerkrav om bæredygtige træer og træprodukter, og således sikre afsætningen af disse.

Yderligere information og rådgivning

Det lokale statsskovdistrikt er blevet nævnt mange gange på de foregående sider. Det er fordi, statsskovdistrikterne har den daglige administration af skovloven og giver almindelig information og vejledning om denne lovgivning.

Adressen på de lokale statsskovdistrikter findes bag i dette hæfte (Bilag 2).

De mere konkrete spørgsmål om løsning af skovbrugsopgaver på den enkelte ejendom kan de private skovbrugskonsulentorganisationer bistå skovejerne med. Disse organisationer råder desuden over mandskab og materiel, som kan udføre skovarbejdet for skovens ejer, hvis denne er interesseret i det.

Adressen på den nærmeste lokale skovbrugskonsulent fås ved henvendelse til Hedeselskabet eller Skovdyrkerforeningerne. Deres telefonnumre står på dette hæftes omslag.

Skov-info.

Udover dette hæfte og de nævnte hæfter om tilskudsmulighederne inden for skovområdet, har Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Forskningscentret for Skov & Landskab, Dansk Skovforening, Skovdyrkerforeningerne og Hedeselskabet udgivet en række Skov-info hæfter om forskellige aspekter af god og flersidig skovdrift.

Disse hæfter kan fås hos skovbrugskonsulenterne, statsskovdistrikterne eller Skov- og Naturstyrelsen. Bag i dette hæfte er der en oversigt over de hæfter, der er udgivet hidtil.

Bilag 1

Miljø- og Energiministeriets lovbekendtgørelse nr. 959 af 2. november 1996

Bekendtgørelse af skovloven

Herved bekendtgøres lov nr. 383 af 7. juni 1989 (Skovloven) med de ændringer, der følger af lov nr. 138 af 7. marts 1990, lov nr. 9 af 3. januar 1992, lov nr. 269 af 6. maj 1993, lov nr. 284 af 27. april 1994 og lov nr. 392 af 22. maj 1996.

Kapitel 1

Formål

§ 1. Lovens formål er

Stk. 2. Ved lovens administration skal der lægges vægt på at sikre, at skovene dyrkes med henblik på både at forøge og forbedre træproduktionen og varetage landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske og miljøbeskyttende hensyn samt hensyn til friluftslivet.

§ 2. I offentligt ejede skove skal landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske og miljøbeskyttende hensyn samt hensyn til friluftslivet tillægges særlig vægt.

Stk. 2. I statsskovene skal der desuden lægges vægt på udviklingsopgaver og forsøgsvirksomhed.

Kapitel 2

Fredskovspligt, pålæggelse og ophævelse m.m.

§ 3. Fredskovspligt er en permanent reservation af arealer til skovbrugsformål.

§ 4. Følgende arealer er fredskovspligtige:

Stk. 2. Skove, der i forbindelse med en jordfordeling eller ekspropriation af afskårne arealer midlertidigt tilhører staten, kommunerne eller folkekirken, og som ved erhvervelsen ikke er fredskovspligtige, er ikke omfattet af reglen i stk. 1, nr. 1.

Stk. 3. Når staten, kommunerne eller folkekirken erhverver eller etablerer skov på egne arealer, er arealerne ikke omfattet af stk. 1, nr. 1, hvis de forud for erhvervelsen eller etableringen af skoven ved en endeligt vedtaget lokalplan er udlagt til andre formål. Det samme gælder, når arealer, der eksproprieres til andre formål end skov, tilplantes eller bliver skovbevoksede. Hvis arealerne 20 år efter lokalplanens vedtagelse eller ekspropriationens gennemførelse ikke er taget i brug til det fastsatte formål, bliver de omfattet af stk. 1, nr. 1.

Stk. 4. Reglen i stk. 1, nr. 4. gælder uanset omfanget af tildelt statstilskud og uanset deklarationens bestemmelse om betinget fredskovspligt.

Stk. 5. Arealer i de sønderjyske landsdele, der af en tidligere ejer er ryddet inden den 15. juni 1920, er ikke omfattet af reglen i stk. 1, nr. 5.

Stk. 6. Det påhviler staten, kommunerne og folkekirken at orientere miljø- og energiministeren om erhvervelse eller etablering af skov.

§ 5. Inden et skovareal overgår til anden anvendelse, skal ejeren godtgøre over for miljø og energiministeren, at det ikke er fredskovspligtigt efter § 4 og ikke omfattet af § 24, stk. 1.

§ 6. Fredskovspligt er bindende for ejere og indehavere af rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet.

§ 7. Miljø- og energiministeren kan beslutte, om et areal er fredskovspligtigt efter reglerne i § 4.

Stk. 2. Ministeren kan beslutte, at skovstykker, der arronderer fredskov, og som er af væsentlig betydning for driften heraf, er fredskovspligtige.

Stk. 3. Ministeren underretter ejere, visse brugere m.v. om beslutninger efter stk. 1 og 2 og drager omsorg for, at fredskovspligten bliver noteret i matriklen.

§ 8. Miljø- og energiministeren kan tillade, at der lægges fredskovspligt på et areal, der findes egnet til god og flersidig skovdrift.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere vilkår for tilladelse efter stk. 1, herunder om tidsfrister, bevoksningers stabilitet og sikkerhed for arealets tilplantning eller tilsåning.

Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 i områder, der i en regionplan er udpeget som områder, hvor skovtilplantning er uønsket, kan kun gives efter opfyldelse af planlægningslovens regler.

Stk. 4. Ministeren drager omsorg for, at fredskovspligten noteres i matriklen.

§ 9. Miljø- og energiministeren kan tillade, at fredskovspligten ophæves på et areal, der ikke er egnet til god og flersidig skovdrift, eller som ønskes anvendt til andet, jf. i øvrigt § 13.

Stk. 2. Ministeren kan tillade, at fredskovspligten ophæves på et areal, som er blevet fredskovspligtigt i medfør af § 4, stk. 1, nr. 1, hvis formålet med arealet på længere sigt ikke er skov. Det er dog en forudsætning, at arealets endelige anvendelse forud for tilplantning eller tilsåning er fastlagt i en kommuneplan eller i et pålæg om vejbyggelinjer, og at arealet tages i brug til det fastlagte formål. Hvis arealet efter 20 år ikke er taget i brug til det fastlagte formål, vil en ansøgning om ophævelse af fredskovspligt blive behandlet efter stk. 1.

Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 til rydning af skov i områder, der i en regionplan er udpeget som skovrejsningsområder, kan kun gives efter opfyldelse af planlægningslovens regler.

Stk. 4. Ministeren drager omsorg for, at ophævelsen af fredskovspligten noteres i matriklen.

§ 10. På fredskovspligtige arealer må der ikke opføres bygninger, etableres anlæg eller gennemføres terrænændringer, medmindre det er nødvendigt for skovdriften.

§ 11. Samlede fredskovsstrækninger må ikke udstykkes eller formindskes ved arealoverførsel.

§ 12. Miljø- og energiministeren kan, når særlige grunde taler for det, tillade, at §§ 10 og 11 fraviges.

§ 13. Miljø- og energiministeren kan fastsætte vilkår for tilladelse efter § 9, stk. 1, og § 12, jf. §§ 10 og I 1, herunder om, at tilladelse efter § 9, stk. 1, og § 12, jf. § 10, er tidsbegrænset.

§ 14. Ved tilladelse efter § 9, stk. 1, og § 12, jf. § 10, fastsætter miljø- og energiministeren vilkår om, at der lægges fredskovspligt på et andet areal (erstatningsskov) efter reglerne i § 8.

Stk. 2. Ministeren bestemmer erstatningsskovens størrelse.

Stk. 3. Ministeren kan bestemme, at der skal stilles sikkerhed for arealets tilplantning eller tilsåning.

Stk. 4. Ministeren kan tillade, at forpligtelsen til at udlægge erstatningsskov opfyldes ved, at der betales for skovetablering på et offentligt eller privatejet areal, som samtidig bliver fredskovspligtigt.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om erstatningsskov, herunder om, at reglerne i stk. 1 kan fraviges i særlige tilfælde.

Kapitel 3

Anvendelse af fredskovspligtige arealer: God og flersidig skovdrift.

§ 15. Fredskovspligtige arealer skal anvendes til god og flersidig skovdrift, og anvendelsen skal ske ud fra en helhedsbetragtning.

Stk. 2. Ved god og flersidig skovdrift forstås, at skovene skal dyrkes med henblik på både at forøge og forbedre træproduktionen og varetage landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske og miljøbeskyttende hensyn samt hensyn til friluftslivet.

§ 16. Fredskovspligtige arealer skal holdes 3) bevoksede med træer, der danner, eller som inden for et rimeligt tidsrum vil danne sluttet skov af højstammede træer.

Stk. 2. Der må dyrkes juletræer og pyntegrønt i kort omdrift på op til 10 pct. af skovens areal.

Stk. 3. Fredskovspligtige arealer kan holdes uden skovbevoksning, når det er nødvendigt for skovdriften.

Stk. 4. Fredskovspligtige arealer kan holdes uden skovbevoksning eller i anden særlig drift, i det omfang det bestemmes i en fredning efter lov om naturbeskyttelse eller lov om bygningsfredning.

Stk. 5. Marker og klitter, der hører til fredskov, er ikke omfattet af reglerne i stk. 1, så længe anvendelsen ikke ændres.

Stk. 6. Søer, vandløb, moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge og overdrev, der hører til fredskov, og som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens kapitel 2, fordi de er mindre end de deri fastsatte størrelsesgrænser, må ikke dyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde ændres.

Stk. 7. På fredskovspligtige arealer skal ydre skovbryn af løvtræer og buske bevares.

Stk. 8. Egekrat skal bevares. Miljø- og energiministeren gennemfører registrering af bevaringsværdige egekrat for at sikre deres bevaring.

Stk. 9. Stævningsskove kan drives efter de gamle driftsformer efter tilladelse fra ministeren.

Stk. 10. Der må ikke være dyrehold på skovbevoksede arealer i fredskov.

Stk. 11. Der må ikke anbringes affald i fredskov.

§ 17. På skovbevoksede, fredskovspligtige arealer skal god og flersidig skovdrift tilrettelægges ud fra en helhedsbetragtning. Dyrknings- og naturgrundlaget og dermed grundlaget for træproduktionen og den biologiske mangfoldighed skal vedligeholdes eller forbedres, og det omgivende miljø må ikke påvirkes negativt.

Stk. 2. God og flersidig skovdrift indebærer endvidere:

§ 18. Miljø- og energiministeren kan efter aftale med ejeren tillade, at et fredskovspligtigt areal med værdifuldt biologisk indhold får status som urørt skov.

Stk. 2. Hvis de hensyn, der er nævnt i § 1, stk. 2, taler for det, kan ministeren efter aftale med ejeren oprette en deklaration, hvorved enkelte træer eller grupper af træer i en skov bevares.

§ 18 a. Tilladelser og deklarationer efter § 18, stk. 1 og 2, tinglyses og er bindende for ejere og indehavere af rettigheder over fast ejendom. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at sådanne tilladelser og deklarationer oprettes og tinglyses for ejerens regning.

§ 18 b. Hvis særlige grunde taler derfor, kan miljø- og energiministeren tillade fravigelse af reglerne i § 16, stk. 1, 2, 3, 6, 7, 8, 10 og 1 1, og § 17.

§ 18 c. Miljø- og energiministeren kan efter indstilling fra Skovrådet fastsætte nærmere regler for administrationen af bestemmelserne i §§ 15-18 b.

Kapitel 4

Fremme af god og flersidig skovdrift

§ 19. Miljø- og energiministeren kan give tilskud til:

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskudsordningernes gennemførelse og administration, herunder at tilskud primært ydes til fredskovspligtige arealer.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at udbetaling af tilskud efter denne lov skal ske til en af ansøger oprettet konto i et pengeinstitut.

Stk. 4. Ministeren kan oprette de registre, der er behov for, i forbindelse med administration af tilskuddene.

§ 20. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om betaling af produktionsafgifter på juletræer og pyntegrønt, som dyrkes her i landet.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte de nærmere regler om opkrævningen af de offentlige midler, som er nævnt i stk. 1, herunder at opkrævningen henlægges til en brancheorganisation.

Stk. 3. Produktionsafgifterne indgår i en fond, jf. § 20 a, hvis midler kan anvendes til finansiering af foranstaltninger i forbindelse med afsætningsfremme, forskning og forsøg, produktudvikling, rådgivning og uddannelse samt øvrige foranstaltninger indenfor juletræs- og pyntegrøntsektoren, som ministeren giver tilladelse til.

Stk. 4. En del af den afgift, som indbetales til statskassen i medfør af lov nr. 416 af 6. juni 1995 om afgift på bekæmpelsesmidler, og som overføres til landbrugets promillefonde, kan ligeledes indgå i fonden.

Stk. 5. Ministeren kan inden for rammerne fastlagt i finansloven yde tilskud til produktionsafgiftsfonden.

§ 20 a. Til fordeling af de i produktionsafgiftfonden opsamlede midler udpeger miljø- og energiministeren en fondsbestyrelse efter indhentet udtalelse fra de repræsentative brancheorganisationer.

Stk. 2. Ministeren fastsætter de nærmere regler for fondens virke og for fondsbestyrelsens arbejde og forpligtelser, herunder om, at fondsbestyrelsen kan træffe afgørelse om finansiering af foranstaltninger som nævnt i § 20, stk. 3, og om udarbejdelse af budgetter og regnskaber samt om administration og revision.

Stk. 3. Bestyrelsen skal påse, at forvaltningen af produktionsafgiftsfondens midler sker i overensstemmelse med § 20 og § 20 a, regler fastsat i medfør heraf og lovgivningen i øvrigt. Ministeren kan afsætte et bestyrelsesmedlem, som har medvirket til beslutninger i strid med disse bestemmelser.

Stk. 4. Medlemmer af bestyrelsen, som under udførelsen af deres hverv fortsætligt eller uagtsomt har tilføjet fonden skade, er pligtige at erstatte denne.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 gælder også for revisorer. Er et revisionsselskab valgt til revisor, er både revisionsselskabet og den revisor, hvem revisionen er overdraget, erstatningsansvarlige. Beslutning om anlæggelse af søgsmål, herunder om erstatningskravets størrelse, mod bestyrelsesmedlemmer, revisionsselskaber eller revisorer træffes af bestyrelsen eller af ministeren.

Stk. 6. Hvis der i fonden indgår midler, som er overført fra landbrugets promilleafgiftsfonde efter reglerne i lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., meddeler ministeren ved hvert finansårs udløb et af Folketinget nedsat udvalg, hvilke midler der er indgået i produktionsafgiftsfonden, og hvordan midlerne er anvendt.

§ 21. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at skovprodukter kan mærkes som bæredygtigt eller økologisk produceret.

Kapitel 5

Ejerskifte m.m.

§ 22. Miljø- og energiministeren kan indhente oplysninger, herunder i elektronisk form, fra offentlige registre om ejerskifte af skove og fredskovspligtige arealer.

Stk. 2. Ministeren skal oplyse den nye ejer om lovens regler og om de statsanerkendte konsulentorganisationer på skovbrugsområdet.

§ 23. Overdrageren af en skov må ikke forbeholde sig træer på roden.

§ 24. Skov på mindst 2'/z ha, der ikke er fredskovspligtig, skal i de første 10 år efter et ejerskifte regnet fra overtagelsesdagen drives efter reglerne i §§ 15-17.

Stk. 2. Hvis særlige grunde taler derfor, kan miljø- og energiministeren tillade, at reglen i stk. I fraviges.

§ 25. Miljø- og energiministeren kan beslutte eller fastsætte regler om, at der i de første 10 år efter et ejerskifte regnet fra overtagelsesdagen kun på nærmere angivne vilkår må foretages erhvervsmæssig hugst i skoven. Reglerne kan begrænses til kun at gælde for særlige områder.

Stk. 2. For fredskov, der ejes af et aktieselskab, et anpartsselskab, et andelsselskab eller lignende, kan ministeren beslutte eller fastsætte regler om, at der i en periode på indtil 10 år kun på nærmere angivne vilkår må foretages erhvervsmæssig hugst.

§ 26. Til fremme af god skovdrift i skov, der er delt mellem flere ejere, søger miljø- og energiministeren i samarbejde med de statsanerkendte konsulentorganisationer på skovbrugsområdet at formidle sammenlægning eller samdrift af skovparceller.

Kapitel 6

Kontrol, tilsyn m.v.

§ 27. Miljø- og energiministeren påser, at loven og regler, der er udstedt efter loven, overholdes.

Stk. 2. Ministeren påser, at påbud efterkommes, og at vilkår, der er fastsat i tilladelser, overholdes.

§ 28. En tilladelse, der er meddelt efter loven eller efter regler, der er udstedt efter loven, bortfalder, hvis den ikke er udnyttet senest 3 år efter, at den er meddelt.

§ 29. Det påhviler ejeren at berigtige et ulovligt forhold på ejendommen. Består forholdet i en ulovlig brug af ejendommen, påhviler pligten tillige brugeren.

§ 30. Ejeren eller brugeren af en ejendom, hvorpå der er skov eller fredskovspligtigt areal, skal efter anmodning fra miljø- og energiministeren give de oplysninger om forholdene på ejendommen, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, der har betydning for lovens administration.

§ 31. Miljø- og energiministeren kan give påbud om at berigtige forholdet, når der konstateres overtrædelse af loven eller af regler, der er udstedt efter loven.

Stk. 2. Hvis ejeren eller brugeren ikke driver skoven i overensstemmelse med reglerne i §§ 15-17, kan ministeren give påbud om, hvordan arbejdet skal gennemføres, herunder om, hvilke træarter og dyrkningsmetoder der skal anvendes. Påbudet kan desuden indeholde bestemmelse om tidsfølgen for arbejdets gennemførelse.

Stk. 3. Ministeren kan lade et påbud tinglyse. Når forholdet er berigtiget, skal ministeren lade påbudet aflyse.

§ 32. Hvis ejeren eller brugeren ikke efterkommer et påbud om at berigtige et ulovligt forhold, kan det ved dom pålægges den pågældende inden en fastsat frist og under tvang af fortløbende bøder at berigtige forholdet.

Stk. 2. Når et påbud, der er meddelt ved dom, ikke efterkommes rettidigt og inddrivelse af tvangsbøder ikke antages at føre til, at påbuddet efterkommes, kan miljø- og energiministeren for ejerens regning foretage det nødvendige for at berigtige forholdet.

§ 33. Hvis undladelse af at efterkomme et påbud efter § 31 er af særlig alvorlig karakter, kan det ved dom bestemmes,

Stk. 2. Til dækning af udgifterne til de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, er der pante- og fortrinsret i ejendommen som for ejendomsskatter.

§ 34. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om kontrol og tilsyn med de foranstaltninger, hvortil der er ydet tilskud efter denne lov.

Stk. 2. Den, der ejer eller driver en ejendom, hvortil der ydes tilsagn om tilskud efter loven, skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse, og det i § 30 nævnte materiale skal udleveres til de kontrollerende myndigheder på disses begæring.

Stk. 3. Til brug for kontrollen kan ministeren indhente fornødne oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndigheder og andre offentlige myndigheder.

Stk. 4. Modtageren af tilskud efter loven skat i hele støtteperioden på forlangende afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for at modtage støtte fortsat opfyldes.

Stk. 5. Modtageren af tilskud skal i hele støtteperioden underrette ministeren, hvis betingelserne for at modtage tilskud ikke længere opfyldes.

§ 34 a. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at tilsagn om tilskud efter § 19, stk. 1, helt eller delvist bortfalder, og at beløb, der er udbetalt efter § 19, stk. 1, eller efter regler, der er udstedt i medfør af § 19, stk. 2, eller § 20, stk. 3, helt eller delvis skal tilbagebetales, hvis

Stk. 2. Op til 20 pct. af beløb udbetalt efter § 19, stk. 1, nr. 2 og 4, eller efter regler udstedt i medfør af § 19, stk. 2, kan tilbageholdes og anvendes til modregning med modtagerens eventuelle restancer til det offentlige. For øvrige tilskud efter § 19, stk. 1, eller efter regler udstedt i medfør af § 19, stk. 2, eller § 20, stk. 3, kan modregningen omfatte hele tilskuddet.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om beregningen af renter af beløb, der skal tilbagebetales i henhold til stk. 1.

§ 34 b. Hypotekbanken (Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning) kan inddrive statskassens tilgodehavende efter § 34 a, stk. 1, med tillæg af renter og omkostninger, jf. § 34 a, stk. 3. Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. I nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse.

Stk. 4. Afgørelser truffet af Hypotekbanken i henhold til stk. 1 kan indbringes for finansministeren. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om klageadgangen, herunder regler om klagefrist.

Kapitel 7

Myndigheder

§ 35. Miljø- og energiministeren kan henlægge sine opgaver og beføjelser efter loven til Skov- og Naturstyrelsen, herunder statsskovdistrikterne, eller andre institutioner under Miljø- og Energiministeriet.

§ 36. Skov- og Naturstyrelsen yder faglig bistand til miljø- og energiministeren og andre myndigheder i skovbrugsfaglige og andre spørgsmål, der har betydning for lovens administration.

Stk. 2. Skov- og Naturstyrelsen iværksætter forsknings- og udviklingsarbejder, der støtter de formål og hensyn, som er nævnt i § 1.

Stk. 3. Skov- og Naturstyrelsen udøver vejlednings- og informationsvirksomhed om skove og skovbrugserhvervet over for andre myndigheder og private.

§ 37. Miljø- og energiministeren skal, hvis ejeren anmoder om det, afgive en erklæring om skovens tilstand, herunder om, hvorvidt der er forhold, som kan begrunde et påbud efter § 31, stk. 1 eller stk. 2. Ministeren skal afgive erklæringen senest 8 uger efter, at anmodningen er modtaget.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at der skal betales gebyr for erklæringen.

§ 38. Til kontrol med overholdelse af (oven og af regler, der er udstedt efter loven, kan miljø- og energiministeren besigtige ejendomme, hvorpå der er skov eller fredskovspligtigt areal. Besigtigelsen kan gennemføres uden retskendelse, men mod legitimation og så vidt muligt efter forudgående meddelelse til ejeren eller brugeren.

Overvågning af skovenes tilstand og skovstatistik.

§ 38 a. Miljø- og energiministeren overvåger skovenes tilstand, herunder ved samarbejde med andre nationale og internationale myndigheder og institutioner.

Stk. 2. Ministeren drager omsorg for, at der mindst hvert 10. år udarbejdes en landsdækkende statistik for skovbrugets og skovenes udvikling. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herfor.

Internationale forpligtelser

§ 38 b. Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler til opfyldelse af internationale overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.

Kapitel 8

Klage

§ 39. Afgørelser truffet i henhold til denne lovs §§ 8, 9, 12, 18 b, § 24, stk. 2, og § 31 af miljø og energiministeren eller efter bemyndigelse fra denne kan påklages til Naturklagenævnet, som er nedsat af ministeren i henhold til lov om naturbeskyttelse.

Stk. 2. Naturklagenævnets formand kan på nævnets vegne træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at have meget væsentlig interesse i forhold til lovens formål.

Stk. 3. Naturklagenævnets afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over andre afgørelser end de i stk. 1 nævnte, truffet efter bemyndigelse, jf. § 35. Ministeren kan fastsætte regler om, at disse afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 39 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler, der er udstedt i medfør af loven, kan påklages af

Stk. 2. Afgørelser truffet i henhold til denne lovs § 8, § 9 og § 12, jf. § 10, kan endvidere påklages af

Stk. 3. Miljø- og energiministeren giver meddelelse om afgørelser nævnt i stk. 2 til Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet.

§ 40. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Tilladelse efter §§ 9, 12, 18 b og § 24, stk. 2, må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.

Stk. 3. Klage over en tilladelse efter §§ 9, 12, 18 b og § 24, stk. 2, har opsættende virkning, indtil klagemyndigheden har truffet afgørelse eller bestemmer andet.

Stk. 4. Klage over et påbud efter § 31 om iværksættelse af foranstaltninger efter loven har opsættende virkning, indtil klagemyndigheden har truffet afgørelse eller bestemmer andet.

Stk. 5. Klage over et påbud efter § 31 om at ophøre med eller undlade foranstaltninger i strid med loven har ikke opsættende virkning, med mindre klagemyndigheden bestemmer det.

Søgsmål

§ 40 a. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Kapitel 9

Skovrådet og Bevillingsudvalget for Skovbruget og Træindustrien

§ 41. Miljø- og energiministeren nedsætter et rådgivende udvalg (Skovrådet), der rådgiver ministeren i skovbrugsfaglige og andre spørgsmål vedrørende skove.

Stk. 2. Rådets formand udnævnes af ministeren.

Stk. 3. Rådet består af 12 medlemmer ud over formanden. 8 medlemmer udnævnes af ministeren efter indstilling fra Landbrugs- og Fiskeriministeriet, Dansk Skovforening (2 medlemmer), De Danske Skovdyrkerforeninger, Hedeselskabet, Danmarks Naturfredningsforening (2 medlemmer) og Friluftsrådet. 4 medlemmer udnævnes af ministeren som repræsentanter for det skovbrugsvidenskabelige område, det naturvidenskabelige område, Skov- og Naturstyrelsen og statsskovdistrikterne.

Stk. 4. Udnævnelserne gælder for 4 år.

§ 42. Skovrådet afgiver indstilling til miljø og energiministeren om forslag til bekendtgørelser efter § 18 c.

Stk. 2. Skovrådet har i øvrigt følgende opgaver:

Stk. 3. Ministeren fastsætter en forretningsorden for rådet. Der kan heri fastsættes regler om, at visse nærmere bestemte sager, som er påklaget til ministeren, ikke skal forelægges for rådet.

§ 42 a. Miljø- og energiministeren nedsætter et Bevillingsudvalg for Skovbruget og Træindustrien til bistand ved behandling af tilskudsansøgninger efter § 19, stk. 1, nr. 4.

Stk. 2. Bevillingsudvalget består af 12 medlemmer, der beskikkes af ministeren. Et medlem beskikkes som repræsentant for Miljø- og Energiministeriet, et medlem for Landbrugs og Fiskeriministeriet og et medlem for Erhvervsministeriet. Tre medlemmer beskikkes efter indhentet udtalelse fra henholdsvis Dansk Industri, Dansk Skovforening og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. De øvrige 6 medlemmer udpeges af ministeren som særligt sagkyndige.

Stk. 3. Ministeren udpeger Bevillingsudvalgets formand blandt udvalgets medlemmer.

Stk. 4. For hvert medlem beskikkes en suppleant efter reglerne i stk. 2 og 3.

Stk. 5. Ministeren fastsætter Bevillingsudvalgets forretningsorden og de nærmere regler for udvalgets arbejde, herunder om sekretariatsbetjening for udvalget.

§ 42 b. Miljø- og energiministeren kan bemyndige Bevillingsudvalget for Skovbruget og Træindustrien til at træffe afgørelse om tildeling af visse tilskud efter § 19, stk. 1, nr. 4.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 43. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

Stk. 2. 1 regler, der er udstedt efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.

Stk. 4. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk gevinst.

§ 44. For overtrædelser, der er begået af et aktieselskab, et anpartsselskab, et andelsselskab eller lignende, kan der pålægges virksomheden bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 45. Loven træder i kraft den 1. juli 1989.

Stk. 2. Følgende lovbestemmelser ophæves:

Stk. 3. Denne lovs § 22, stk. 1, ophæves efter miljø- og energiministerens bestemmelse.

§ 46. Tilladelser og vilkår for tilladelser, der er meddelt efter den tidligere lovgivning, bevarer deres gyldighed. Tilladelser bortfalder dog, hvis de ikke er udnyttet senest den 1. juli 1991.

Stk. 2. Bygninger, anlæg, lystskove, dyrehaver og andre indretninger fra før den 14. maj 1935, der ikke opfylder lovens regler, kan bevares, så længe anvendelsen ikke ændres.

Stk. 3. Tinglyste deklarationer, der er oprettet af ejeren for at frede enkelte træer eller partier af en skov af hensyn til bevaring af naturskønheden, bevarer deres gyldighed, medmindre miljø- og energiministeren bestemmer andet.

Stk. 4. Fredskove, der har et større juletræs og pyntegrøntsareal i kort omdrift end nævnt i § 16, stk. 2, skal senest den 1. juli 1999 opfylde denne bestemmelse.

§ 47. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

________________

Lov nr. 138 af 7. marts 1990, som ændrer § 12, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 20. Loven træder i kraft den 1. juli 1990.

________________

Lov nr. 9 af 3. januar 1992, som ændrer §§ 4, 15, 17 og 41, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 93. Loven træder i kraft den 1. juli 1992.

________________

Lov nr. 269 af 6. maj 1993, som ændrer § 41, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 58. Loven træder i kraft den 1. april 1994.

________________

Lov nr. 284 af 27. april 1994, som indsætter ny § 21a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 20. Loven træder i kraft den 1. juli 1994.

________________

Lov nr. 392 af 22. maj 1996, som ændrer Kapitel 2-4, § 22, stk. 1, § 24, stk. 1, overskriften til Kapitel 6, § 31, stk. 2, § 34, § 35, Kapitel 8, overskriften til Kapitel 9, § 42, § 43, stk. 1, § 46, stk. 4, indsætter ny § 34a, § 34b, § 38a, § 38b, § 42a, § 42b, § 43, stk. 4, og ophæver § 36, stk. 4, indeholder følgende ikraftrædelsesbestemmelser m.v.:

§2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 274 af 2. maj 1990 om tilskud til skovbrugets konsulentvirksomhed.

Stk. 3. I lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk jordbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 30. august 1995 ophæves samtidig § 1, stk. 2, og §§ l9 og 20.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 19, § 20 og § 20 a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3.

§3

Stk. 1. Regler udstedt i medfør af de bestemmelser, der er nævnt i § 2, stk. 2 og 3, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt efter skovloven.

Stk. 2. Det samme gælder regler udstedt efter lov om tilskud til produktudvikling af jordbrugs-, skovbrugs- og fiskeriprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 617 af 18. juli 1995.

§4

Stk 1. Hvor tilsagn om tilskud er meddelt i medfør af skovlovens hidtidige regler inden denne lovs ikrafttræden, jf. dog § 2, stk. 4, færdigbehandles ansøgningen efter de hidtil gældende regler.

Stk. 1. Det samme gælder for tilsagn om tilskud i medfør af reglerne nævnt i § 2, stk. 2 og 3, samt i medfør af lov om tilskud til produktudvikling af jordbrugs-, skovbrugs- og fiskeriprodukter m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 617 af 18. juli 1995.

Stk. 3. Ansøgninger om tilskud, der er modtaget i Skov- og Naturstyrelsen eller på et statsskovdistrikt inden lovens ikrafttræden, jf. dog § 2, stk. 4, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

Miljø- og Energiministeriet, den 2. november 1996

Sned Auken

/ Jens Bjerregaard Christensen

Bilag 2 Myndigheder efter skovloven

Miljø- og energiministeriet, Skov og Naturstyrelsen
Adresse: Haraldsgade 53, 2100 København Ø,
tlf.: 39 47 20 00. Fax: 39 27 98 99.
www.sns.dk

Bornholms statsskovdistrikt (Bo)
Adresse: Rømersdal, Ekkodal 2, 3720 Åkirkeby,
tlf.: 56 97 40 06. Fax: 56 97 53 93.
www.sns.dk/Bornholm/
Omfatter:
Bornholms amt.

Buderupholms statsskovdistrikt (Bu)
Adresse: Mosskovgård, Møldrupvej 26, 9520 Skørping,
tlf.: 98 39 10 14. Fax: 98 39 27 14.
www.sns.dk/Buderupholm/
Omfatter:
I Nordjyllands amt:
Arden, Brønderslev, Dronninglund, Farsø, Hadsund, Hals, Hobro, Løgstør, Nibe, Nørager, Sejlflod, Skørping, Støvring, Ålborg og Års kommuner.
I Viborg amt:
Møldrup og Ålestrup kommuner.

Falster statsskovdistrikt (Fs)
Adresse: Egehus, Hannenovvej 22,Tingsted, 4800 Nykøbing F ,
tlf.: 53 83 9013. Fax: 53 83 98 13.
www.sns.dk/Falster/
Omfatter:
Storstrøms amt.

Feldborg statsskovdistrikt (Fe)
Adresse: Feldborggård, Bjørnkærvej 18, 7540 Haderup,
tlf.: 97 45 41 88. Fax: 97 45 40 13.
www.sns.dk/Feldborg/
Omfatter:
I Ringkøbing amt:
Aulum-Haderup kommune, dels af Herning kommune (Ilskov, Simmelkær, Sinding, Sunds og Ørre sogne), del af Holstebro kommune (Borbjerg, Mejrup ogTvis sogne) og Vinderup kommune.
I Viborg amt: Fjends, Karup, Kjellerup, Sallingsund, Skive, Spøttrup og Sundsøre kommuner.

Fussingø statsskovdistrikt (Fu)
Adresse: Tingtofte, Vasevej 11, 8900 Randers,
tlf.: 86 45 45 00. Fax: 86 45 40 36.
www.sns.dk/Fussingoe/
Omfatter:
I Viborg Amt:
Bjerringbro, Hvorslev, Tjele og Viborg kommuner.
I Århus Amt:
Ebeltoft, Grenå, Hadsten, Langå, Mariager, Midt-Djurs, Nørhald, Nørre-Djurs, Purhus, Randers, Rosenholm, Rougsø, Rønde og Sønderhald kommuner.

Fyns statsskovdistrikt (Fy)
Adresse: Sollerupvej 22, Korinth, 5600 Fåborg,
tlf.: 62 65 17 77. Fax: 62 65 17 22.
www.sns.dk/Fyn/
Omfatter:
Fyns amt.

Gråsten statsskovdistrikt (Gr)
Adresse: Egene, Felstedvej 14, 6300 Gråsten,
tlf.: 74 65 14 64. Fax: 74 65 23 32. 
www.sns.dk/Graasten/
Omfatter:
I Sønderjyllands amt:
Augustenborg, Broager, Gråsten, Nordborg, Sundevej, Sydals og Sønderborg kommuner.

Haderslev statsskovdistrikt (Ha)
Adresse: Ulfshus, Christiansfeldvej 69, 6100 Haderslev,
tlf.: 74 52 21 05. Fax: 74 52 53 68.
www.sns.dk/Haderslev/
Omfatter:
I Ribe amt:
Brørup og Vejen kommuner.
I Sønderjyllands amt:
Christiansfeld, Haderslev, Rødding og Vojens kommuner.
I Vejle amt:
Kolding, Lunderskov og Vamdrup kommuner.

Hanherred statsskovdistrikt (Hh)
Adresse: Langdal, Ejstrupvej 24, 9460 Brovst,
tlf.: 98 23 54 22. Fax: 98 23 54 91.
www.sns.dk/Hanherred/
Omfatter:
I Nordjyllands amt:
Brovst, Fjerritslev, Pandrup og Åbybro kommuner.

Jægersborg statsskovdistrikt (Jæ)
Adresse: Boveskovgård, Dyrehaven 6, 2930 Klampenborg,
tlf.: 39 63 00 01. Fax: 39 63 00 05.
www.sns.dk/Jaegersborg/
Omfatter:
I Københavns amt:
Dragør, Gentofte, Lyngby-Tårbæk, Søllerød og Tårnby kommuner. Frederiksberg og Københavns kommuner.

Klosterheden statsskovdistrikt (Kl)
Adresse, Sønderby, GI. Landevej 35, Fabjerg, 7620 Lemvig,
tlf.: 97 81 00 33. Fax: 97 82 02 40.
www.sns.dk/Klosterheden/
Omfatter:
I Ringkøbing amt:
Lemvig, Struer, Thyborøn-Harboør og Thyholm kommuner.

Kronborg statsskovdistrikt (Kr)
Adresse: Julebækshøj, Bøssemagergade 81, 3150 Hellebæk,
tlf.: 49 70 90 90. Fax: 49 70 90 82.
www.sns.dk/Kronborg/
Omfatter:
I Frederiksborg amt:
Birkerød, Fredensborg-Humlebæk, Helsingør, Hørsholm og Karlebo kommuner.

København statsskovdistrikt (Kn)
Adresse: Syvstjernen, Fægyden 1, 3500 Værløse,
tlf.: 44 35 00 35. Fax: 44 35 00 36.
www.sns.dk/Koebenhavn/
Omfatter:
I Frederiksborg amt: Farum kommune.
I Københavns amt:
Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Ishøj, Ledøje-Smørum, Rødovre, Vallensbæk og Værløse kommuner.
I Roskilde amt:
Hele amtet.

Lindet statsskovdistrikt (Li)
Adresse: Lindetskovgård, Skovridervej 1, 6510 Gram,
tlf.: 74 82 61 05. Fax: 74 82 61 22.
www.sns.dk/Lindet/
Omfatter:
I Ribe Amt:
Bramming, Holsted og Ribe kommuner,
I Sønderjyllands Amt:
Bredebro, Gram, Højer, Løgumkloster, Nørre Rangstrup, Skærbæk og Tønder kommuner.

Nordjyllands statsskovdistrikt (Ni)
Adresse: Sct. Laurentiivej 150, 9990 Skagen,
tlf.: 98 44 19 11. Fax: 98 44 24 18. 
www.sns.dk/Nordjylland/
Omfatter:
I Nordjyllands amt:
Frederikshavn, Hirtshals, Hjørring, Læsø, Løkken-Vrå, Sindal, Skagen og Sæby kommuner.

Odsherred statsskovdistrikt (Od)
Adresse: Mantzhøj, Ulkerupvej 1, 4500 Nykøbing Sj.,
tlf.: . 59 32 80 16. Fax: 59 32 90 71.
www.sns.dk/Odsherred/
Omfatter:
Vestsjællands amt.

Oxbøl statsskovdistrikt (Ox)
Adresse: Ålholt, Ålholtvej 1, 6840 Oksbøl,
tlf.: 75 27 17 00. Fax: 75 27 25 14. 
www.sns.dk/Oxboel/
Omfatter:
I Ribe Amt:
Blåbjerg, Blåvandshuk, Esbjerg, Fanø, Helle, Varde og Ølgod kommuner.
I Ringkøbing amt:
Egvad, Holmsland og Skjern kommuner.

Palsgård statsskovdistrikt (Pa)
Adresse: Vester Palsgård, Palsgårdsvej 9, 7362 Hampen,
tlf.: 75 77 10 24. Fax: 75 77 18 29.
www.sns.dk/Palsgaard/
Omfatter:
I Ringkøbing amt:
Brande, del af Herning kommune (Arnborg, Gjellerup, Havnstrup, Herning, Rind, Snejbjerg, Studsgård ogTørring sogne), Ikast og Åskov kommuner.
I Vejle amt:
Del af Give kommune (Thyregod, Vesterog Øster-Nykirke sogne) og Nørre Snede kommune.

Randbøl statsskovdistrikt (Ra)
Adresse: Gjøddinggård, Førstballevej 2, 7183 Randbøl,
tlf.: 75 88 31 99. Fax: 75 88 31 77.
www.sns.dk/Randboel/
Omfatter:
I Ribe Amt:
Billund og Grindsted kommuner:
I Vejle amt:
Børkop, Egtved, Fredericia, del af Give kommune (Gadbjerg, Give, Givskud, Lindeballe og Ringgive sogne), Hedensted, Horsens, Jelling, Tørring-Uldum, Juelsminde og Vejle kommuner.

Silkeborg statsskovdistrikt (Si)
Adresse: Vejlbo, Vejlsøvej 12, 8600 Silkeborg,
tlf.: 86 82 08 44. Fax: 86 80 47 30.
www.sns.dk/Silkeborg/
  Omfatter:
I Århus amt:
Galten, Gjern, Hammel, Hinnerup, Hørning, Odder, Ry, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Them og Århus kommuner.
I Vejle amt:
Brædstrup og Gedved kommuner.

Thy statsskovdistrikt (Th)
Adresse: Søholt, Søholtvej 6, 7700 Thisted,
tlf.: 97 97 70 88. Fax: 97 97 71 88.
www.sns.dk/Thy/ 
Omfatter:
I Viborg amt:
Hanstholm, Morsø, Sydthy og Thisted kommuner.

Tisvilde statsskovdistrikt (Ti)
Arresødal, Arresødalvej 79, 3300 Frederiksværk,
tlf.: 42 12 00 50. Fax: 44 77 01 67.
www.sns.dk/Tisvilde/
Omfatter:
I Frederiksborg amt:
Allerød, Græsted-Gilleleje, Frederikssund, Frederiksværk, Helsinge, Hillerød, Hundested, Jægers-pris, Skibby, Skævinge, Slangerup, Stenløse og Ølstykke kommuner.

Ulborg statsskovdistrikt (Ul)
Adresse: Ulborggård, Paradisvej 4, 6990 Ulfborg,
tlf.: 97 49 14 00. Fax: 97 49 29 67.
www.sns.dk/Ulborg/
Omfatter:
I Ringkøbing amt:
Del af Holstebro kommune (Holstebro, Idum, Måbjerg, Navr, Nørre-Felding, Råsted og Sir sogne), Ringkøbing, Trehøje, Ulfborg-Vemb og Videbæk kommuner.

Åbenrå statsskovdistrikt (Ab)
Adresse: Vesterlund, Skinderbro 31, 6200 Åbenrå,
tlf.: 74 62 31 82. Fax: 74 62 60 42.
www.sns.dk/Aabenraa/
Omfatter:
I Sønderjyllands amt:
Bov, Lundtoft, Rødekro, Tinglev og Åbenrå kommuner.

En oversigtlig opdeling af landet i statsskovdistrikter fremgår af kortbilaget (BILAG 2A). En alfabetisk oversigt over landets kommuner med angivelse af, hvilket af Skov- og Naturstyrelsens statsskovdistrikter, der behandler sager efter skovloven på arealer, beliggende i de enkelte kommuner, fremgår af Bilag 2B.

Naturklagenævnet
Adresse: Frederiksborggade 15, 1360  København K
tlf.: 33 95 57 00. Fax: 33 95 57 59 E-mail: nkn@nkn.dk 
Hjemmeside: http://www.nkn.dk/ 

Adresseoversigt

Bilag 2 A

Skov- og Naturstyrelsen
Statsskovdistrikter, som pr. 1. januar 1997 behandler sagen efter skovloven

Bilag 2B

Alfabetisk oversigt over danske kommuner.

(I parentes er angivet hvilket statsskovdistrikt, der behandler sager efter skovloven inden for kommunens geografiske afgrænsning)

Albertslund (Kø)
Allerød (Ti)
Allinge-Gudhjem (Bo)
Arden (Bu)
Arslev (Fy)
Arup (Fy)
Assens (Fy)
Augustenborg (Gr)
Aulum-Haderup (Fe)
Ballerup (Kø)
Billund (Ra)
Birkerød (Kr)
Bjergsted (Od)
Bjerringbro (Fu)
Blåbjerg (Ox)
Blåvandshuk (Ox)
Bogense (Fy)
Bov (Ab)
Bramming (Li)
Bramsnæs (Kø)
Brande (Pa)
Bredebro (Li)
Broager (Gr)
Broby (Fy)
Brovst (Hh)
Brædstrup (Si)
Brøndby (Kø)
Brønderslev (Bu)
Brørup (Ha)
Børkop (Ra)
Christiansfeld (Ha)
Dianalund (Od)
Dragsholm (Od)
Dragør (Jæ)
Dronninglund (Bu)
Ebeltoft (Fu)
Egebjerg (Fy)
Egtved (Ra)
Egvad (Ox)
Ejby (Fy)
Esbjerg (Ox)
Fakse (Fs)
Fanø (Ox)
Farsø (Bu)
Farum (Kø)
Fjends (Fe)
Fjerritslev (Hh)
Fladså (Fs)
Fredensb.rg-Humlebæk (Kr)
Fredericia (RA)
Frederiksberg (Jæ)
Frederikshavn (Nj)
Frederikssund (Ti)
Frederiksværk (Ti)
Fuglebjerg (Od)
Fåborg (Fy)
Galten (Si)
Gedved (Si)
Gentotte (Jæ)
Give (Pa/Ra)
Gjern (Si)
Gladsaxe (Kø)
Glamsbjerg (Fy)
Glostrup (Kø)
Gram (Li)
Grenå (Fu)
Greve (Kø)
Grindsted (Ra)
Græsted-Gilleleje (Ti)
Gråsten (Gr
Gudme (Fy)
Gundsø (Kø)
Gørlev (Od)
Haderslev (Ha)
Hadsten (Fu)
Hadsund (Bu)
Hals (Bu)
Hammel (Si)
Hanstholm (Th)
Hashøj (Od)
Hasle (Bo)
Haslev (Od)
Hedensted (Ra)
Helle (Ox)
Helsinge (Ti)
Helsingør (Kr)
Herlev (Kø)
Herning (Fe/Pa)
Hillerød (Ti)
Hinnerup (Si)
Hirtshals (Nj)
Hjørring (Nj)
Hobro (Bu)
Holbæk (Od
Holeby (Fs)
Holmegård (Fs)
Holmsland (Ox)
Holstebro (Fe/UI)
Holsted (Li)
Horsens (Ra)
Hundested (Ti)
Hvalsø (Kø)
Hvidebæk (Od)
Hvidovre (Kø)
Hvorslev (Fu)
Højer (Li)
Høje-Tåstrup (Kø)
Højreby (Fs)
Høng (Od)
Hørning (Si)
Hørsholm (Kr)
Hårby (Fy)
Ikast (Pa)
Ishøj (Kø)
Jelling (Ra)
Jernløse (Od)
Juelsminde (Ra)
Jægerspris (Ti)
Kalundborg (Od)
Karlebo (Kr)
Karup (Fe)
Kerteminde (Fy)
Kjellerup (Fe)
Kolding (Ha)
Korsør (Od)
Københavns (Jæ)
Køge (Kø)
Langeby (Fs)
Langeskov (Fy)
Langå (Fu)
Ledøje-Smørrum (Kø)
Lejre (Kø)
Lemvig (KI)
Lunderskov (Ha)
Lundtott (Åb)
Lyngby-Tårbæk (Jæ)
Læsø (Nj)
Løgstør (Bu)
Løgumkloster (Li)
Løkken-Vrå (Nj)
Mariager (Fu)
Maribo (Fs)
Marstal (Fy)
Middelfart (Fy)
Midt-Djurs (Fu)
Morsø (Th)
Munkebo (Fy)
Møldrup (Bu)
Møn (Fs)
Nakskov (Fs)
Neksø (Bo)
Nibe (Bu)
Nordborg (Gr)
Nyborg (Fy)
Nykøbing (Fs)
Nykøbing-Rørvig (Od)
Nysted (FSs Sæby (Nj)
Næstved (Fs)
Nørager (Bu)
Nørhald (Fu)
Nørre Alslev (Fs)
Nørre Rangstrup (Li)
Nørre Snede (PI)
Nørre Åby (Fy)
Nørre-Djurs (Fu)
Odder (Si)
Odense (Fy)
Orbæk (Fy)
Otterup (Fy)
Pandrup (Hh)
Præstø (Fs)
Purhus (Fu)
Ramsø (Kø)
Randers (Fu)
Ravnsborg (Fs)
Ribe (Li)
Ringe (Fy)
Ringkøbing (UI)
Ringsted (Od)
Rosenholm (Fu)
Roskilde (Kø)
Rougsø (Fu)
Rudbjerg (Fs)
Rudkøbing (Fy)
Ry (Si)
Ryslinge (Fy)
Rødby (Fs)
Rødding (Ha)
Rødekro (Ab)
Rødovre (Kø)
Rønde (Fu)
Rønne (Bo)
Rønnede (Fs)
Sakskøbing (Fs)
Sallingsund (Fe)
Samsø (Si)
Sejlflod (Bu)
Silkeborg (Si)
Sindal (Nj)
Skagen (Nj)
Skanderborg (Si)
Skibby (Ti)
Skive (Fe)
Skjern (Ox)
Skovbo (Kø)
Skælskør (Od)
Skærbæk (Li)
Skævinge (Ti)
Skørping (Bu)
Slagelse (Od)
Slangerup (Ti)
Solrød (Kø)
Sorø (Od)
Spøttrup (Fe)
Stenlille (Od)
Stenløse (Ti)
Stevns (Fs)
Struer (KI)
Stubbekøbing (Fs)
Støvring (Bu)
Sundeved (Gr)
Sundøre (Fe)
Suså (Fs)
Svendborg (Fy)
Svinninge (Od)
Sydals (Gr)
Sydfalster (Fs)
Sydlangeland (Fy)
Sydthy (Th)
Søllerød (Jæ)
Sønderborg (Gr)
Sønderhald (Fu)
Søndersø (Fy)
Them (Si)
Thisted (Th)
Thyborøn-Harboøre (KI)
Thyholm (KI)
Tinglev (Ab)
Tjele (Fu)
Tommerup (Fy)
Tornved (Od)
Tranekjær (Fy)
Trehøje (UI)
Trundholm (Od)
Tølløse (Od)
Tønder (Li)
Tørring-Uldum (Ra)
Tårnby (Jæ)
Ulfborg-Vemb (UI)
Ullerslev (Fy)
Vallensbæk (Kø)
Vallø (Kø)
Vamdrup (Ha)
Varde (Ox)
Vejen (Ha)
Vejle (Ra)
Viborg (Fu)
Videbæk (UI)
Vinderup (Fe)
Vissenbjerg (Fy)
Vojens (Ha)
Vordingborg (Fs)
Værløse (Kø)
Ærøskøbing (Fy)
Ølgod (Ox)
Ølstykke (Ti)
Åbenrå (Ab)
Åbybro (Hh)
Åkirkeby (Bo)
Ålborg (Bu)
Ålestrup (Bu)
Århus (Si)
Års (Bu)
Åskov (Pa)